Fest i Danmark

Fest hos Jens
Fest hos Anders Vang
Technofest
Sov hos Mette

I Danmark

Sov hos Jon

I Danmark

Spiste hos Mor & Far og sov hos Jon 🙂

Køre mod DK

Stod op klokken halv et, og pakkede de småting som jeg skulle have med til Danmark! Da jeg havde pakket, gik jeg en tur på Tex, for lige at få tørret mit tøj i tørretumbleren, inden vi Anders og Rolf ville komme ned, så vi sammen kunne få købt vores liftkort. Liftkontoret havde selvfølgelig lukket for resten af dagen…
Klokken 15.40 kørte vi. Først via Moutiers til Albertville, hvor vi købte vores obligatoriske 10 burgere hos McDonald’s! Da Anders var oppe efter kaffe, kom der nogle drenge gående forbi udenfor. Deres kæber var ved at falde af sådan som de måbede – de troede selvfølgelig at vi havde delt de 10 burgere imellem os to! Hehe

Arbejdsfordeling og løn forhandlet på plads

Stod igen sent op til en solskinsdag.

I løbet af eftermiddagen fik jeg snakket med Jean-Claude om arbejdsfordelingen og lønnen i den kommende sæson, da han var kommet tilbage fra ferie efter hans sommersæson i Sable-d’Olonne, hvor han er manager for et Golf Club House med restaurant,

På arbejde: dødt indtil klokken 12 – hvor der derefter var fuld knald på!
På Agora med Templet hvor Antonio gav Whisky og Gin.

På arbejde på Tex

Stod sent op. Klokken halv tre gik jeg ned til Bloch, for at hjælpe ham med hans ski. Hans bindinger på hans Dynastar pukkelski startede på 14 (140 kg) og da han vejer ca. 75 kg, ville han gerne have flyttet bindingerne fra hans skod-Rossigninol slalomski over på Dynastaren, da denne binding stopper ved 12 (120 kg). Armand fra Zenith Ski Shop lovede os, at skiene ville være klar til næste morgen. Bloch kunne selv komme og hente dem, og jeg tror ikke at han skal betale noget særligt!
Klokken seks skulle jeg møde på Tex-Mex, hvor aftenens vagt startede med at spise aftensmad Vi fik kanin, og Lolo (Laurence) var ved at brække sig, da hun så at nogle af os nød det gode kød som sidder på kaninhovederne! Hehe
I restauranten var der næsten ingen gæster, og baren var også forholdsvis død, indtil klokken halv et, hvor der pludselig kom en masse italienere og spaniere væltende ind af døren på samme tid! I løbet af 10 minutter var der fuld gang i El Gringo’s Café!
Da vi havde regnet med en død aften, og der alligevel til sidst havde været fuld knald i baren, sluttede vi af med at gå på Agora, hvor Jean-Claude og Antonio (fra Templet) gav en flaske whisky!
På Agora mødte jeg Carole, som igen i år arbejder inde ved siden af i baren på Malaysia. Vi talte længe sammen og da Agora lukkede fulgtes vi alle (hele DJ og bar personalet) op i toppen af byen, hvor mange af dem bor i samme bygning som mig!

Startede arbejde på Tex

Stod op klokken 12, og måtte til min ærgrelse døje med tømmermænd de første par timer af denne snevejrsdag…!L
Da Anders, Rolf og Stig var dybt optaget af deres computere og computerblade, gik jeg en tur på Tex, hvor de på EuroSport viste kvindernes Super-G fra Mammouth Mountain i USA.
Om eftermiddagen ankom Copenhagen Skirejsers guider, og jeg hjalp dem med noget af deres bagage.
Klokken fem gik jeg på Tango, som havde deres første afterski, hvorefter jeg klokken seks, skulle spise på Tex, inden min første arbejdsdag startede.

Købte bil til Rolf og vaskmaskine til lejligheden i Chambéry

Stod op ved ti- ellevetiden, og efter lidt morgenmad, tog Rolf og jeg ud på ski. Da vi stadigvæk ikke havde fået liftkort, skulle vi passe på, hvor vi kørte, for ikke at blive taget, og lagde derfor ud med Les Cascades for på den måde at komme op i systemet. Når først man er “oppe”, checker de ikke liftkort mere – undtagen på bestemte lifter! På toppen af “Cascaden” mødte vi Jens, Bloch og Thomas, som var friske på at løbe med. Vi løb op til Fond 1, men det var rimeligt blæsende i liften, så vi tog boulevardpisten ned til byen, og løb ovre i solen på Plein Sud.
Klokken halv fire, lånte vi Guppys bil, og kørte til Chambéry, for at købe den Renault Nevada, som vi havde kikket på tidligere på ugen. Vi fik den til 21.000,- FF og handlen gik rimeligt smertefrit. Da “Joe Pecsi” (brugtvognsforhandleren) hørte, at vi skulle ud og købe en seng, tog han os med ud bagved, hvor der stod en helt ny seng op ad en container! Sengen var stadigvæk i den kæmpe plasticpose, man køber den i, men der var ingen ben til den. Joe sagde, at vi kunne da bare tage sengen med – det skulle vi da ikke betale for!J
Da kontrakten var underskrevet, kørte vi ind til Chambéry, for at gå på McDonald’s og købe ind. I supermarkedet “Carrefour” hvor man kan købe næsten alt, kostede den billigste vaskemaskine 2.500,- FF, men på den anden side af vejen i Darty, fandt vi en til 1.595,- som vi købte! Vi (5 pers.) skal nu vaske 40 gange før den er tjent ind!
Da vi kom hjem til Val Thorens, var det begyndt at sne, og der var fuld knald på El Gringo’s Café (Tex-Mex)! Jeg gik over på Tex, hvor de havde haft 80 kuverter i restauranten, som de havde åbnet samtidigt med at de sidste ting blev lavet færdigt af dekorationerne. I baren var der allerede fuld knald på de dansende gæster, takke være David, der som sædvanligt kunne finde ud af at rocke CD’erne på den rigtige måde oppe i DJ standen! Da Tex lukkede gik vi alle på Underground!

Prøvede et par MaxiCarver halfpipe ski

Stod op ved ellevetiden. Rolf og Anders sad allerede foran deres computere, og Stig sad og læste i en bog om web-programmering. Jeg kom i tøjet og cyklede ned restauranten Scapin med den store terrasse midt i byen. Jeg havde taget skibladet SKiEUR med for at gå videre med Skitest99 til min hjemmeside. På Scapin mødte jeg Thomas (snowboarder) og Allan.
Klokken halv et gik jeg tilbage i lejligheden, og vi tog alle på ski med Taske! Jeg prøvede for første gang et par MaxiCarver halfpipe ski, som har en svingradius på 12 meter i mod mine normale pukkelski, som har en svingradius på 39 meter!!! Det var coolt at prøve disse ski, da man ikke løber med skistave, men i stedet karver sneen og kører den ene hånd langs bakken, som en anden snowboarder! Man kan, når man svinger i høj hastighed, køre hele vejen op ad pisten og rundt, så man tegner en fuldendt cirkel, inden man kører videre! J
Om aftenen kom Erik fra SkiFreaks forbi for at hilse på. Han fortalte, at SkiFreaks ikke havde tjent nogle penge sidste år, så de havde betalt alle det de skyldte, hvorefter de havde lukket firmaet. Sejt, det tager jeg hatten af for; alle andre trækker den til grænsen, hvorefter de går neden om og hjem…! I år arbejder Erik for Team Travel! Det var sjovt at se ham igen, da han også er en af de fast tilbagevendende, og hermed tager hul på sin 4. sæson.
Bagefter gik vi en tur på Underground, som officielt havde første aften. Efter en lille time på Underground, gik vi en tur over på Bloopers, som også skulle have “første aften”, men der var lukket. Erik gik hjem, da han i år bor lige overfor, og da vi skiltes kom Délphine forbi. Hun var frisk på en lille én på Café du Stade, hvor vi gik over indtil lukketid klokken lidt i to.

I dag kom Taske, Bloch og Prien.

Det meste af dagen gik med at færdiggøre folderen til vores kommende sponsorer til skifilmen. Jeg cyklede ned i Zenith Sport, for at få hjælp med det sidste stykke franske tekst til folderen, og ejeren Gerhard hjalp mig. Da jeg gik derfra, efter at jeg havde takket mange gange, spurgte jeg ham, om han eventuelt var interesseret i vores projekt, og han svarede, at han ville tænke over det, men at han gerne ville vide noget mere om det først! Nu laver vi også en folder til ham!
Da vi endelig havde alt klart, og fået det printet ud, gik vi ned til Val Thorens Tours, som er byens incomming rejsebureau og stor for alt marketing, for at aflevere vores tilbud til Marketing Direktør Eric Bonnel! Han var optaget da vi kom, men vi blev inviteret ind på hans assistents kontor, hvor vi mens vi ventede, forklarede den lidt generte pige, om vores projekt. Efter lidt tid kom Eric Bonnel og hilste på os. Han læste hurtigt folderen igennem, og vi forklarede ham mere uddybende hvad vores idé med filmen var. Han svarede at et 3-Dalekort (som var vores pris, for at filme byen) desværre ikke kunne lade sig gøre, da de 3 liftsystemer ikke arbejdede sammen, men at han ville prøve at se hvad han kunne gøre med hensyn til gratis liftkort i Val Thorens dalen (Vallée de Belleville). Det var tydeligt, at vi ikke behøvede at gå til turistkontoret med en folder, da det alligevel var Mr. Bonnel, som tog beslutningerne!
I løbet af eftermiddagen fik vi lejet vores sidste seng ud til en dansk dreng Stig. Han har nu lejet en seng for en uge!
Senere på aftenen kom Thomas List (Taske), Morten Bloch, Martin Prien, snowboarderne Jens & Thomas, sammen med yderligere 3 venner! Det var et glædeligt gensyn, og Taske havde Tuborgs Julebryg med til os!
Inden vi skulle spise, gik jeg en tur på nettet, hvor jeg “mødte” min mor i chat/pager programmet ICQ! Jeg sendte hende nogle beskeder, hvori jeg beskrev hvordan man forespørger og modtager en “chat request”. Kort efter var jeg i min første chat-session i cyberspace med min mor!!! hehe!
Om aftenen kiggede Taske forbi.