La Face Ouest / Face West – Aiguille de Péclet (3.561 m / 11,683 ft)

Face Ouest / Face West - Aguille de Péclet

Val Thorens and Face Ouest (Face West)

Billed as the finest descent on the massif by the Companie des Guides de Val Thorens, the Face Ouest (Face West) is not lacking arguments.

This immense slope, never extreme, leaving the summit of the Aiguille de Péclet, tempts all who gaze at it. A true monument, the Face Ouest fascinates throughout the season – from an ephemeral pink in January to the flaming orange of a spring sunset – it truly crowns the entire massif.

It is the route which requires the longest approach, but it is also the most popular.

For the descent, an embarrassing alternative; large freeskier curves, exploiting the width of the face, or short turns – infinitely even?

With the snow feather-light on top of a hard smooth base, the Face Ouest is always in condition, ensuring the descent of the week, year, century 😀

Itinerary

From the “intersection” head due north, passing to the right of the rocky spur bordering the cirque du Roc des Saint Peres. Pass the base of the rock-ridge leading to the Aiguille de Péclet; long, rising “flat” hill. At the back of the glacier, the ridge running from the Aiguille de Péclet to the Col de Gébroulaz curves – go towards the lower point in the middle of this snowy ridge.

At the foot of the steep snow-slope leading to the ridge – two choices;

  • Either climb this slope strait up, and follow the ridge to the left, leading to the summit (150 m easy mixed).
    Exposed route, overhanging the glacier de Gébroulaz to the right.
  • Or, if conditions permit, climb diagonally left, about 100 m before arriving at the foot of the ridge – a steep slope, but without rocks – leading directly to the summit. Much faster – between 1-2 hours in total!
Route to Aiguille de Péclet

Route to Aiguille de Péclet

Descent

Facing Val Thorens either;­

  • Descent towards the square breach to the right (easily visible from Val Thorens); 20 m of mixed ground (delicate).
    On foot or skis according to the conditions.
  • Or follow the ridge several meters to the left, where a short (20 m) couloir lets one reach the Face Ouest on skis.

The slope is even (35 degrees) for nearly 200 m then steepens (40-45 degrees).

Make a wide turn to the left of a rocky knob, where the slope is steepest (45 degrees) for about 100 meters, then head right a little and drop down, avoiding the terminal ice and crevasses to the left (steep and broken).

Bottom / Lower itineraries;

  • Gain the Christine piste, crossing toward the left, leading to Val Thorens – or the Moraine chairlift, if you’re go for another descent on the Péclet mountain 😀
  • Or keep right to cross the Tête Ronde piste descending between the piste and the Arête de Tête Ronde – this run leads almost down to Val Thorens with almost an extra 1000 m of vertical drop (easy)!

These lower itineraries are also recommended of finishing the Triangle and The Petite Face Nord.

Offpiste route of the year!

Face Ouest bowl from below

Flot solnedgang efter snevejret

Kl. 17.35: Efter ca. 13 timers snevejr og 35 cm af den letteste puddersne er det nu sidst på eftermiddagen klaret op til blå himmel og en flot solnedgang! Temperaturen ligger på ca. -10°C.

Kørte til Paris

Kørte fra Val Thorens til Paris sammen med Anders, Jacob og Olivier.
Gik på bar i Paris i det 4. arrondissement i Marais-kvarteret 🙂

Off piste på sæsonens sidste skidag!

Sidste dag på ski i denne vintersæson…! ;-(…
Det var med lidt vemod, at vi spændte vores bindinger for sidste gang, men det hjalp at vide, at der kun er ca. 2 måneder til vi skal på ski igen! 😀

Jeg tog ud med Jacob fra Le Monde et stykke op ad formiddagen, og lige inden vi kørte ud på pisterne i den stegende sol, ringede Françoirs – chefen for den franske skiskole, ESF, og spurgte om vi ville med op og køre Le Grand Couloir på Pecletbjerget.
Det ville vi selvfølgelig gerne, og vi mødtes kort efter foran ESF med Helen (Norge), Marco (Australien/Kroatien), Mitch, Domenique, Françoirs (Frankrig) og en englænder.

Vi tog først Cascaden og Morainen op, og derefter op til Col i 3000 meters højde.
Fra Col pakkede vi skiene (og snowboardene) på rygsækkene, og begyndte at gå.
Vi skulle gå op over gletscheren fra 3.000 meter  til ca. 3.530 meter og vurderede turen til at tage ca. en time.

På vejen op holdt vi tre hvil. Helen havde sat skind på sine telemarkski for at kunne gå lige op over siden, men overraskende nok, var det hele tiden hende, der sakkede bagud…
De hurtigste var hele tiden snowboardene, som i deres boots, kunne gå i et rimeligt godt tempo.
Allerede efter første hvil var vi flere, som smed vores T-shirts, og gik resten af turen i bar overkrop! 😀
De sidste par hundrede meter var temmeligt stejle, og Domenique overvejede at vende om, og køre ned, der hvor vi havde gået op, men vi fik hende overtalt til at komme med os, og hun fortsatte op – senere til hendes store glæde! 😉

Vi kom op til toppen ved 16-tiden, og nød den flotte udsigt i den varme eftermiddagssol, som stadigt stod højt på himmelen!
Kun en let brise kølede vores bare arme ned heroppe i ca. 3.530 meters højde!
Cîme de Caron, der er De 3 Dales højeste punkt, man kan nå med en lift, lå ovre til venstre – mere end 300 meter lavere end den top vi sad på – og ovre til højre, lå Val Thorens – mere end 1 km lavere end, hvor vi sad!

Det eneste, der skyggede for vores fantastiske udsigt, var Pecletbjerget, som vi sad på, og som har sit højeste punkt ca. 30 meter højere, en lille kilometer længere henne ad bjergkarmen!
Derudover kunne vi se hele Mont Blanc, som ligger over 70 km væk, og bagsiden gletscherne Grand Motte- og Grand Casse gletscherne i Tignes ca. 25-30 km væk.
Tignes lå så tæt på, at det så ud som om det lå sammen med bjergene i den fjerne ende af Courchevel – den fjerne ende af vores eget skiområde!

I mens vi nød en god lang og superhyggelig pause, kunne vi se, hvordan bjerget under os, og pisterne rundt i området, stille og roligt blev tømt for mennesker og de få turister, der var tilbage.
Solen bagte stadigvæk direkte ind på os for fuld lampe – så vi nød meget at kunne sidde på en bjergtop i 3.550 meters højde, og nyde den svage forårsbrise – i t-shirt 😀

Efterhånden begyndte folk at blive rastløse, og det var derfor tid til at sige farvel til den fantastiske følelse af at stå øverst på en bjergtop, og komme videre!
Vi startede med at køre ca. 50 meter ned mellem nogle klipper til et plateau. Sneen var hård, men med et 10 cm blødt lag pudder oven på!

Da alle var kommet ned på plateauet, hoppede først Mitch, så Françoirs og derefter jeg selv ud over kanten, og ned i Grand Couloir! 😀
Én efter én, kom de andre ned i couloiren, og alle udstødte glædes skrig efter de første par sving.

Så snart vi drejede ned i couloiren, som vender mod syd, blev sneen tung og grødet, men selv om det er sværere at stå i 30 cm grød end ½ meter powder, var der alligevel gode sneforhold, da der ikke var et eneste spor før vores!

Omkring halvvejs nede igennem den næsten 1 kilometer lange og omkring 50 meter brede couloir skrånede Marco i et langt skær fra venstre side helt over til højre side, hvorfor han udløste et ca. 30 meter bred tøsneslavine. Mitch og jeg, som var de eneste foran Marco, kørte straks ud til hver vores side, men da sneen skred forbi os, gik det så langsom, at det mest af alt lignede en flod af sne i sneen.
Vi kørte naturligvis straks ind i sneskredet, og morede os med at “ride bølgerne” i den bagende sol ned gennem couloiren!

Da vi kom ned for enden af selve couloiren, bredte bjergsiden sig flere hundrede meter ud på begge sider, og jeg tog de sidste 5-600 meter i store cruisende sving – med en god del mælkesyrer i lårende efter den tunge sne!
Françoirs tog – som den sejeste – de sidste 5-600 meter i en 11’er (lige ned ad bjerget uden sving)! 😀

Da alle var kommet ned, og udstødt de første 10-20 glædesskrig, kørte vi ned ad Moraine-pisten tilbage til Val Thorens.
Vi var helt alene ikke kun på pisten, men på hele bjerget, og det var den sidste skitur på den sidste skidag…!

Dette var helt klart den mest ultimative måde at afslutte sæsonen på, og vi var alle enige om at gentage succesen, den sidste dag i næste sæson!!! 😀 😀

På ski i SnowParken

I dag har vi mest stået på ski i Snowparken. Dér brugte vi det meste af eftermiddagen på at lave forskellige optagelser til vores skifilm. Vi har lavet optagelser på de tre bigair hop og på spinen. I formiddags konstruerede vi et hjælmkamera, som med succes har kunne bruge til dagens optagelser. Det var igen i dag – som de to foregående dage – muligt at løbe på ski i t-shirt, og selv når man sad i stoleliften i en let brise, var det dejligt varmt!!! Som de sidste par dage, har vi her til aften, fået spredte skyer, men forventer igen i morgen, en skyfri himmel!
Temperaturen har idag ligget på omkring 40-45°C i her i byen – i solen, og ca. 15°C i skyggen.

Sæsonen går på hæld

I dag var jeg kun på ski i ca. en time. Jeg tog op i Snowparken og nåede tre ture dér, inden jeg kørte hjem via Plein Sud.
Grunden til at det ikke blev til mere skiløb i dag, var at lyset ikke var særlig godt først på dagen (flatlight), samt at Sven og Anders tog hjem i dag. Da jeg selv skal hjem med fly fra Paris, og de to Sunny Tours guider skulle køre hjem i bil, var jeg nødt til at pakke nogle af mine sager sammen, og sende dem med hjem i dag.
Temperaturen har i dag ligget på omkring 15°C i her i byen.

Kørte Lac du Lou off-pisten i 25 grader

Som man kan se på billederne herunder, var det godt vejr i dag, dog med spredte skyer. Det var ekstremt varmt; op til 25°C i solen, hvor vi jo opholder os det meste af tiden! I dag kørte vi også Lac du Lou off-pisten (3200-1900m), men selv oppe i 3200m var sneen som suppe… Da vi kom helt ned til søen Lac du Lou, kørte jeg over vandet, der hvor isen er smeltet – desværre kom jeg ikke helt over, og måtte derfor tage både Boismint 1, Moutière og Plein Sud stolelifterne med gennemblødte skistøvler, for at komme hjem…! Efter at min inderstøvler og såler havde tørret i en time i solen, tog jeg ud igen – det blev til fire ture i SnowParken. Da vi skulle op med Les Deux Lacs-stolen for sidste gang, for at kunne køre hjem, var den desværre lukket, da der var problemer med Moraine-stoleliften… Da jeg heldigvis stod sammen med Remu, som er ansvarlig for Snowparken, blev vi hentet af en pistemaskine, og kørt længere op til en af de stadig åbne lifter! Det viste sig at de ikke kunne få startet Morainen igen, så alt liftpersonalet, var blevet sendt derop, for at hjælpe med at evakuere folk ned i snor…! Temperaturen har i dag ligget på omkring 25°C i solen her i byen, og måske 10°C i skyggen…

Off piste med Jess og Alain

I løbet af eftermiddagen klarede det op. Med jævne mellemrum drev der mørke skyer ind over dalen, hvilket varslede sne og umiddelbart resulterede i en del “flat light”, hvor alle konjunkturerne flyder ud i et med lyset og himlen… I dag kørte jeg med Jess og Alain. Vi startede med at køre op med Boismint 2 og tog off-pisten ned til téléphériquen, som tog os op i 3200m på Cîme de Caron. Fra Caron’en startede vi ad den sorte mod Rosaël, og kørte derfra Lac du Lou off-pisten; 3200m-1900m. Da vi igen kom op med Boismint 1 og 2, kørte vi en tur på den blå, hvor jeg filmede Jess og Alain “in motion”. Vi sluttede af med et par ture i Snowparken, og hjem med Plein Sud. Da vi kom tilbage til Tex, begyndte det at sne igen. Nu er det mega tåget, og det sner en smule… Temperaturen ligger på lige omkring 0°C her i byen.

Nu sner det tæt

I nat slog snevejret over i regnvejr…!

Her til formiddag er det så igen blevet til snevejr!
Nu sner det tæt, og da vi ligger i bunden af skyen, er der også rimeligt tåget!

Temperaturen ligger på lige omkring 0°C her i byen.

19 dage tilbage af sæsonen, og sneforholdene er som i februar!

Det har sneet siden søndag den 11. april! Det klarede delvis op i onsdag d. 14 og mandag d. 19, men begge dage begyndte det at sne igen allerede om aftenen! De har lovet snevejr indtil torsdag d. 22. ! Allerede nu har vi fået over en meters puddersne!!! Der er nu 19 dage tilbage af sæsonen, og sneforholdene er som i februar!!! Mandag løb vi mest på nordsiden af Caron-bjerget, hvor højdeforskellen er 900m pr. nedfart; fra 3200m til 2300m! De fleste steder lå den fine puddersne i en dybde af 30-40cm, og der var ikke mange spor i off-pisten! Da vi er langt uden for højsæsonen, var der ingen liftkøer – heller ikke ved téléphériquen, hvor der normalt er proppet med mennesker!!!