Vågnede klokken halv ni, men da det øsede ned, kunne vi sove en halv time længere. Vi tog derfor først Funiculairen klokken halv ti. Da vi kom op på restauranten, var Anders, Anja og Kim på vej ud på ski. De havde taget toget lidt før os, men havde som sædvanligt ikke ringet inden de tog op. Udenfor var der totalt snestorm, og Rolf og jeg besluttede derfor at vente en halv times tid med at tage ud, da vores jakker var blevet pænt våde, da vi gik ned til Funiculairen i Tignes. Vi ved af bitter erfaring, blandt andet fra sommertræning, at en våd skijakke kan blive meget kold, når det begynder at sne og storme! Det franske pukkelhold sad også inde på restauranten, men da vi havde siddet i et kvarters tid og drukket en kop kaffe, tog de ned. De havde ikke en gang været ude på ski, men skulle åbenbart heller ikke nyde noget – forståeligt nok, når man kiggede ud af vinduet!!! Efter en halv times tid inde i varmen, tog vi téléphériquen op til toppen. Restauranten var stille og roligt blevet fyldt med flere og flere våde og kolde mennesker, mens vi sad derinde, så vi havde en del overvejelser, om bare at tage ned direkte… I téléphériquen fik vi pakket os så godt ind, at det kun var vores næsebor, som ikke var dækket af noget vindtæt påklædning! Vi tog én tur ned til restauranten i næsten totalt blinde, og tog derefter toget ned til Tignes, hvor det stadigvæk regnede! Da vi kom op i lejligheden, spiste vi et par flutes til frokost og checkede vores mails. Eftermiddagen gik med en lur og noget internet design. Var en tur forbi hos Anders, for at hjælpe ham med at booke en flybillet hjem til Danmark. Han skulle hjem til sin farfars begravelse i næste ugeL . Klokken halv seks gik vi i styrketræningscenteret, og trænede til de lukkede klokken syv. Anders og Krishna skulle komme til middag bagefter – de havde ikke mere gas i lejligheden, og Kim gad (sgu’) ikke køre ned efter noget mere – dette på trods af at han var den eneste i deres lejlighed, som havde en bil…! Da det nu en gang var Mortens Aften (så vidt vi vidste), købte vi en kylling, som vi på bedste skibumse manér fik en kæmpe gryderet ud af! “Dinneren” smagte fortrinligt, og vi kunne nyde den med en flaske hvid Apremont (lokal Savoie vin), som pigerne havde medbragt i sidste weekend! Vinen var desværre ikke så heldig, da den på trods af sin bronzemedalje i et eller andet, smagte som om der var “bobler” i den – det skal der IKKE være i en Apremont…! 🙁
I løbet af eftermiddagen, var regnen slået over i sne, og det væltede stadig ned, da vi lidt over et, gik i seng! 😀

Tog funiculairen klokken halv elleve og var oppe ved pukkelsporet lidt i elleve. Det blev kun til to ture med kortsving, før jeg kastede mig ud i puklerne. Den frosne sne var blød, og da det havde føget en del om natten, lå der en del “nysne” i fordybningerne. Da franskmændene også var oppe og træne, var puklerne allerede pænt store! Jeg kunne se, at Katleen Allais var med til træningen, hvilket betød at hun var tilbage på det franske hold, efter at hun i to år har været skadet! Hun smilede stolt tilbage, da jeg ønskede hende tillykke! Hun havde i forrige uge fortalt mig, at hvis ikke hun klarede udtagelserne til A-landsholdet sidste mandag, ville hun helt slutte med at køre pukler, og blive skilærer i stedet for! Hun har nu muligheden for i den kommende sæson, at forbedre sin 9. plads, som har været hendes hidtil bedste præstation i World Cuppen, i øvrigt her i Tignes for to år siden! Ved et tiden, tog Anders, Anja og Kim ned for at spise frokost. Da Brødrerne Alrøe også var kommet op i puklerne, og havde deres foto- og videoudstyr med, besluttede Rolf og jeg os for at blive på gletscheren, for at få taget nogle hopbilleder. Resten af skidagen gik med at tage hopbilleder på de store flowderhop forneden af pukkelsporene. Der blev taget billeder i alle retninger, med alle mulige forskellige figurer, og vi fik vidst knipset end 70-80 billeder af i alt! Johann Gregoire fik også lige fyret et par Back-flips af, men der var vi selvfølgelig ikke klar med kameraet..! 🙁
Da klokkken var lidt over to, tog Rolf og jeg ned til télépheriquen, for at tage op på toppen, og få nogle fede billeder ud på karmen af Grand Motte. Vi kom ud til stedet under télépheriquen, hvor jeg havde stået med Martina og nydt udsigten et par dage inden. Rolf kørte i forvejen ned af karmen for, at få nogle gode shots, når jeg så bagefter skulle komme svingende ned i mod ham. Jeg tror, at det kunne have været blevet nogle fede billeder, men kameraet svigtede selvfølgelig – sikkert fordi batterierne var blevet for kolde i løbet af dagen… 🙁
Vi kørte ned forbi restauranten, og videre ned af Double Plan til Tignes i store skærnde sving og høj fart! Da vi kom op i lejligheden, lavede vi til en afvæksling noget pasta, forefter jeg checkede vores mails, og Rolf gik i brædderne! Senere om aftenen kom Jakob og Rasmus forbi, og vi så det video, vi havde optaget om eftermiddagen. De blev i nogle timer og så nogle skifilm vi havde lånt af Jazze aftenen før.

Vågnede med tømmermænd, men tog op på ski alligevel! Jeg vidste, at den kolde og friske luft ville få mig til at have det bedre. Nåede toget klokken halv to, og havde derfor lige lidt over en times tid til at løbe på ski i. Som dagen før, mødte jeg Martina på restauranten. Hun var helt færdig i musklerne, og ville derfor ikke med ud og løb, da hun nu havde bestemt sig for at køre ned – med toget…
Lagde ud med et par ture på Leisse, hvor sneen var god og blød. Der var som sædvanligt, kommet pukler ude i off-pisten, og der var allerede kørt et spor op. Efter et par ture ned igennem den naturligt puklede piste, mødte jeg Birgitte og Brian, som arbejder for Oure som instruktører. Vi blev på Leisse, og nåede at køre yderliggere nogle ture sammen, inden systemet lukkede. Brian tog toget ned, og jeg løb med Birgitte ned af pisten til Tignes. Da jeg kom hjem, tog jeg mig endnu en lur, da Rolf var stærkt optaget med sin computer! Lånte nogle gamle skifilm af Jazze, og fik aftenen til at gå med dem. Lavede spaghetti Bolognaise (til en afveksling), og nød at kunne se Tv-Avisens 21-version på internettet! Det er nu meget rart at få nogle danske nyheder ind i mellem, når man er væk så langt tid af gangen!

Vågnede da Anne og Martina stod i lejligheden og klædte om ved nitiden. Da vi var kommet sent i seng natten før, tog vi os begge nogle timer ekstra på langs! Jeg tog toget op til Grand Motte klokken halv et, og mødte Martina på restauranten, da jeg kom derop. Hun skulle have noget at spise, og kørte derfor med op til pukkelsporet, for at holde pic-nic dér. Jeg tog kun et par ture i pukkelsporet, da det var fridag, og det derfor var meningen, at vores muskler skulle restituere sig. Martina ville gerne lære at køre pukler, så vi kørte kortsvings- og pukkelteknik i en times tid. Som sædvanligt var et af de vigtigste fejl at få rettet, armenes position med tilhørende stavisæt. Når man kører pukler, bliver ens fejl tidoblet i forhold til på den flade piste, og hun havde, som alle andre, problemet med at blive trukket i bagvægt på grund af armenes position, og det alt for sene stavisæt! Efter “pukkelundervisningen” tog vi op til toppen af Grand Motte, for at tage en sidste tur ned inden systemet lukkede. Vi var tidligere blevet inspireret af nogle snowboardere, og tog turen i off-pisten under télépheriquen ned igen. Fra karmen hvor télépherique-masten stod, kunne man se over til skiområderne La Plagne og Les Arcs i den ene retning, og over til Val d’Isère-gletscheren i den anden retning! Det var vidst ikke gået op for svenske Martina, som er vandt til Rigsgrensens ikke så store skiområde, hvor stort Espace Killy’s 320Km store skiområde faktisk er! Når man står på Grand Motte og kigger over på Fornet-gletscheren i Val d’Isère, kan man blive overrasket over hvor langt man kan komme i området! Det vilde er bare, at man kun står nogenlunde midt i det store skiområde! Da vi havde stået og nydt den utroligt smukke udsigt i nogle minutter, kørte vi ad karmen ned i mod styrløbspisten. Man kunne på begge sider af karmen kigge ned på de mange gletscherspalter, som lå spredt over det hele. Nogle af spalterne, var nu mere eller mindre dækket til, efter sidste uges snefald, mens andre stadig stod og gabede vidt, og man kunne se 10-20 meter ind i dem! Vi fulgte hele tiden sporene fra de 50-100 skiløbere og snowboardere, der havde løbet ned før os de sidste par dage, men kunne alligevel få et kick ud af fornemmelsen af at være alene med bjerget! Da vi kom ned til styrløbspisten, lage vi mærke til en gletscherspalte, som startede i siden af pisten, og som strakte sig 15-20 meter ned, og i hvert fald 30-40 meter ind under pisten! Pistemaskinerne havde været i gang med at fylde hullet ud, men var stoppet for dagen. Da spalten var mindst 5 meter bred, kunne man tydeligt se langt ind i den, og den blå/hvide is lyste op på en brutal og faretruende måde! Vi kørte ned af styrtløbspisten til slæbet, og køret op til restauranten, for at hente vores tasker. Vi blev siddende på terrassen i en halv times tid, til solen gik ned bag toppen af bjerget, og kulden øjeblikkeligt overtog! Vi tog pisten Double Plan ned til Tignes, og nød at vi næsten var alene på pisten, og derfor kunne ræse ned i store sving og høj fart!
Da klokken var næsten seks, og Anne stadig ikke var kommet hjem, begyndte vi at ringe rundt. Da der ikke var nogen, som svarede hos pisteurene, prøvede vi at ringe til Centre Medical, og de havde haft Anne forbi tidligere på dagen. Pigen jeg snakkede med, vidste ikke, hvad der var sket med Anne, men hun kunne fortælle, at vores veninde var på hospitalet i Bourg St. Maurice ned i dalen. Vi fik nummeret til sygehuset, og blev straks stillet videre til Anne selv! Hun kunne ikke huske så meget af hvad der var sket, men kunne – godt dopet – fortælle, at hun havde slået leveren og ryggen! Vi lånte Jazzes bil, og kørte med det samme ned til dalen! Lægerne kunne fortælle, at hun havde fået et blåt mærke i leveren, og at hun havde slået midterste to ryghvirvler! Hun lå nu til observation, og de målte hendes blodtryk hvert kvarter! Næste formiddag skulle hun så til Moutiers, længe ude i dalen, til skanning, så de kunne se om leveren stadig blødte eller ej. Hvis den gjorde det, skulle hun derfra direkte videre til operation i Albertville! Ryggen ville tilsyneladende klare sig fint, og hun ville ikke have varige problemer med den. Da hun var faldet på vej ned af Double Plan, lige inden hun skulle have spist frokost, havde hun ikke fået noget at spise siden morgenen, og på grund af den næste dags måske forestående operation, kunne hun hverken få noget at drikke eller spise, før næste eftermiddag! Hun kunne heller ikke falde i søvn, da blodtryksapparatet, bippede højt hvert kvarter, og på grund af smerter over alt!
Da vi kom hjem gik Rolf og jeg i byen. Vi mødte mange lokale fra Tignes på Blue Girl-diskoteket, og det endte derfor med, at vi kom sent hjem og blev pænt fulde!

Tog toget klokken kvart over ni, og mødte Anders oppe på restauranten. Han havde bedt os om at tage Rolfs videokamera med, da hverken Kim eller Anja, ville bruge deres kameraer til træningen…! Jeg havde bedt Anders om at tage Kims digitalkamera med, så vi kunne tage nogle billeder efter træningen til vores hjemmesider. Anders lovede i telefonen at tage kameraet med, men Kim havde sagt, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, da batterierne var flade – og det på trods af, at vi lige havde købt nye batterier til ham i sidste uge… Vi lagde ud med at køre et par ture med kortsving, for lige at varme benene op, inden vi gik i gang med at køre to nye pukkelspor op. Vi var alle trætte i musklerne fra dagen før, da vi på grund af den bløde sne, havde fyret den ekstra meget af, både i puklerne og i hoppene! Vejret var godt, men selv om solen skinnede fra en skyfri og meget blå himmel, var det koldt i luften, og vinden gjorde det bestemt ikke varmere! Philippe Dufour kørte også med et hold, hvorpå blandt andet Jakob Alrøe kørte med. Man må sige, at han hurtigt er blevet en hel del bedre, på det korte stykke tid, han har kørt med Philippe! Han kunne, efter min mening, udvikle sig meget, da han stadig er ung! Vi får se… det er jo et spørgsmål, ikke kun om lyst, men også om Dansk Ski Forbund og FIS bliver ved med at fucke sporten, som de i stor stil er i gang med!!! Vi kørte pukler i nogle timer, til klokken blev cirka halv et, hvorpå vi blev enige om at hold frokost. Vi frøs alle et eller andet sted på kroppen, så de andre tog ned med det sammen, og Rolf og jeg gik ind på restauranten i en times tid, for at spise og tø vores tær og fingre op. Da vi endelig var klar til at tage ud igen, var klokken blevet kvart i to, så vi kørte direkte ned til Snowparken, hvor Jakob skulle tage nogle billeder af Anders til Skieur. De var der ikke mere, så vi tog lige et par hop, inden vi kørte i høj hastighed ned af pisten Double Plan til Tignes. En del af de huller, der havde været i pisten dagen før, var nu fyldt ud af snekanonerne og pistemaskinerne, så man kunne fyre ekstra meget af på den isede kunstsne! Da vi kom ned til byen, var Anja og Kim allerede taget til Val Thorens for weekenden. Vi gik op i lejligheden og Rolf gik direkte i brædderne, mens jeg fik skrevet nogle mails og checket nettet for den brugte bil, vi stadig ikke havde fået købt. Der var nogle interessante priser, men desværre ikke noget ekstraordinært… Da Rolf efter et par timers dyb søvn, igen kom på højkant, gik vi ned og købte ind til spagetti bolognaise. Hele aftenen gik med at redesigne vores hjemmesider! Jeg havde lånt Anders’ computer for weekenden, da han kæreste Krishna, var kommet fra Paris, og han derfor havde andet at tage sig til! Rolf og jeg sad derfor, som to andre nørder, og tappede løs i mange timer i træk!

Jeg gik ned for at hente mine ski, inden vi tog op på gletscheren. De havde selvfølgelig ikke, som lovet, ordnet skien i bunden, og bindingerne var skruet på en centimeter forkert, i forhold til det punkt, jeg specifikt havde bedt om…! En Dynastar ski er, når den kommer fra fabrikken, ikke klargjort til skiløb, da sålen ikke er plan med kanten. Den skal derfor bundslibes, kantslibes og vokses, før den er helt klar! Dette er dog ikke en absolut nødvendighed, men anbefalelsesværdigt ifølge de fleste kompetente skimænd! På en pukkelski skal bindingerne desuden monteres en centimeter bagud i forhold til på normale ski. Dette er for at få en bedre vægtbalance i puklerne.
Vi var på gletscheren ved titiden, og havde på grund af det kanon gode vejr og for ikke at spilde mere tid, skiftet til skistøvler allerede i toget på vej op igennem bjerget. Vi lagde ud med en tur ned af La Leisse, og kunne ude på den anden side af pisteafgrænsningen, nyde den lette puddersne, som gik os til midt på skinnebenene. Efter en skøn tur ned af den forholdsvis korte piste, tog vi op i puklerne. Da hverken svenskerne eller franskmændene var oppe og træne (svenskerne var jo taget hjem), havde vi pisten for os selv! Det betød også, at der kun var eet pukkelspor, i forhold til de fem-seks spor, der normalt er i pukkelpisten. Vi kørte i ring, mens Kim stod nede for foden og rettede os, indtil han blev for kold, og vi kørte til frokost ved ettiden. Rolf og jeg tog ud over gletscheren i off-pisten med retning af La Leisse, da vi begge havde en trang til noget mere pudder inden frokosten! De første par hundrede meter var sneen meget tung at svinge i, da solen havde bagt fra en skyfri himmel hele formiddagen. Vi kørte begge med høj fart og storslalomsving ned igennem næsten urørte og tunge sne, men pludselig fik min højre ski fat med den forkerte kant, og begyndte at dreje skarpt til højre, mens min vestre ski fortsatte det sving den var i gang med – mod venstre. Til sidst gav den højre ski op, bagbindingen udløste, og jeg blev slynget igennem luften og landede i bedste tegneseriestil direkte på hovedet! Da jeg gik op efter min ski, som lå syv-otte meter længere oppe, kunne jeg se, hvordan sporene fra de to ski pludselig gik i hver sin retning, hvorefter den ene ski, havde boret sig med spidsen først ned i sneen, næsten tre meter fra hvor det andet spor fortsatte ud i den blå luft! Jeg anede ikke, at jeg kunne gå så meget i spagat, som sporene tydeligt beviste, at jeg kunne…! Jeg fik skiene på igen, og kørte ned til Rolf, som havde set mit styrt, og derfor stadig morede sig. Da vi kom længere ned af gletscheren, blev sneen meget bedre, og den uforglemmelige fornemmelse af glæde, som strømmer op i én, når man står puddersne, begyndte at melde sig! Vi krydsede på tværs af bjerget over mod Leisse, et godt stykke nede af siden, for ikke at komme for tæt på “gletscherfaldet”, hvor gletscheren ender i 80-90m lodret isfald! Vi kunne dog heller ikke dreje af for tidligt, da vi skulle neden om de gletscherspalter, der stadig ikke var sneet til! Man kunne se op i spalterne, som gik mange meter ind og ned i gletscheren! Den grå/blå farve af isen inde i spalterne virkede faretruende, og vi fortsatte uden at stoppe op for at kigge! På det sidste stykke af turen ned til Leisse-pisten, fik vi den bedste sne! Fladen lå næsten urørt, og de små snekrystaller i overfladen skinnede i solen, da vi kastede os ud i dette, næsten vægtløse element! Sneen gik til lige under knæene, men når man gyngede rytmisk ned igennem den, blev den skubbet op over knæene, før den lettede og fløj op omkring én i alle retninger! Snesløret som flyver op bag én, minder lidt om når en bil i høj fart kører ud af en tør grusvej – bare i sne! Vi tog stolen tilbage op til restauranten, hvor vi mødte de andre, og spiste frokost sammen. Efter frokosten tog vi tilbage til pukkelsporet et par timer, inden vi sammen med Rasmus, tog samme vej ned over gletscheren til Leisse. Da klokken var lidt i tre, og pisterne lukkede, besluttede vi os for at stå på ski ned af bjerget, i stedet for at tage toget, som vi plejede. Der lå efter nattens snefald og de konstant kørende snekanoner, lige sne nok sne til at man kunne køre hele vejen ned! De steder hvor snekanonerne stod og blæste frossent vand ud, var pisten sten hård af is, og de fine iskrystaller i luften klæbede til ens briller, og frøs fast, så det var umuligt at se noget…! Turen i sig selv, var ikke noget at råbe hurra for, men det var en stor tilfredsstillelse at kunne køre på ski ned ad bjerget, i stedet for at sidde i det kolde tog, som vi plejede! Da vi kom ned til Tignes, så vi Bruno Bertrands bil foran restauranten La Taverne de Maître Kanter, og vi gik for at hilse op ham. Han var lige i Tignes for en dag, med en fotograf for at tage nogle billeder til en skitest til næste nummer af skibladet Skieur, hvor han og Eric Berthon er chefredaktører. Da vi kom op i lejligheden, gik Rolf på nettet, og jeg i brædderne! Var lige vågen i nogle timer om aftenen, for at spise rester fra i går, og for at få opdateret min hjemmeside.

Stod op da Rolf, tog på ski ved halv titiden. Min bror, Jon, havde mailet mig min post aftenen før, og jeg havde derfor siddet oppe den halve nat, for at lave regnskab og få betalt regninger hjemme i Danevang! Jeg var ikke blevet helt færdig, og skulle også lige have ordnet nogle telefonopkald, før jeg kunne tage på ski.
Rolf ringede, da han nåede restauranten på toppen, og sagde at det meste af liftsystemet var åbent, men at det sneede kraftigt deroppe! Jeg skyndte mig at blive færdig, så jeg kunne komme op og køre lidt puddersne!
Klokken tolv var jeg klar til at gå ud fra restauranten. Det eneste hud på kroppen, som ikke var skærmet af for snestormen udenfor, var min næse og mund. Jeg havde en ansigtsmaske klar i lommen, men det virkede ikke som om det ville blive nødvendigt at bruge den. Temperaturen var vel omkring minus en fem-seks stykker, men det blæste ikke så meget, som der plejede at gøre. På trods af den dårlige sigt, var både det danske og det svenske hold i fuld gang oppe i pukkelsporet! Jeg nåede lige at få et par ture, inden de to hold gav op og kørte ned…! Rolf blev yderligere et par ture sammen med mig, men måtte så tage ned, da han frøs for meget om fødderne! Da jeg ikke gad at løbe “blind” rundt alene, tog jeg ned til restauranten, og holdt frokost efter ikke så længe! Rolf var taget helt ned til Tignes med det samme, men svenskerne sad stadigvæk og slappede af. Da de havde spist og tog op igen, fulgte jeg med op. Det var svenskernes sidste dag, inden de skulle hjem til Sverige, og træne videre, så jeg regnede med at de ville blive på gletscheren til lukketid. Det passede mig fint, så jeg ikke behøvede at løbe alene rundt og kede mig! Planerne blev dog, for mit vedkommende, ændret, da jeg på anden tur ned igennem de mere eller mindre usynlige pukler, knækkede min venstre ski! L L L
Heldigvis var der ikke nogen i nærheden, da jeg sikkert havde været farlig for mine omgivelser, på det tidspunkt!!! Jeg kørte ned til min rygsæk og bandt den knækkede ski på, inden jeg kørte ned på én ski! Da jeg kom hjem gik jeg i seng! Da Rolf vækkede mig efter et par timers søvn, gik vi på Potten. Jeg vidste, at Jazze havde et par splinter nye Dynastar-Assault-Power-Spring-ski i min længde, magen til dem jeg lige havde knækket, og at han hader at køre pukler. Jeg gik derfor lige til sagen, og spurte om jeg ikke skulle købe dem. Han ville lige vide, hvor meget jeg ville give, og vi enedes om en pris på 2000,- Frf. Jazze var glad for at komme af med skiene, han havde modtaget, som betaling i sidste uge fra et pukkelhold, som ikke kunne betale deres regning, og jeg var glad for at have købt skiene til næsten halv pris! J J Efter at have afleveret skiene i en forretning, så de kunne sætte bindingerne over på de nye ski til næste morgen, gik vi jeg og spiste. Vi fik kogte kartofler med overdådig kødsovs til, og det smagte suverent!

Da vi vågnede klokken otte, og kikkede ud, væltede sneen ned! Der var ingen vind, og snefnuggene var store og dalede blødt, som var det juleaften den gang jeg var lille! Vi kunne med tilfredshed se, at det måtte have sneet i et stykke tid, da der også var hvidt over alt! Vi krøb tilbage under dynerne og forventede, at Kim ville ringe og fortælle os, når de havde taget en beslutning om at tage op på bjerget og stå på ski eller lave noget andet. Da vi igen vågnede og klokken var blevet lidt i elleve, ringede vi over til de andre, for at høre hvad vi skulle lave. Der blev ikke svaret på nogle af telefonerne, hvilket sikkert betød, at de var taget op uden os. Rolf gik på internettet, for at få nogle oplysninger om en potentiel sponsor, og jeg tøffede op til Jazze på “Potten”, for at høre ham, om vi måtte låne hans bil ned til dalen. Det måtte vi godt. Vi har næsten altid fået lov til at låne hans bil til dalen, når vi har haft brug for det! Vi mødte Rasmus lige inden vi kørte, og han tog med. Egentlig skulle vi bare til Bourg St. Maurice og købe ind, da det er meget billigere der end oppe i Tignes, men da Rolf skal købe en bil, kørte vi til Albertville i stedet for. Da vi nu alligevel var i Albertville, gik turen selvfølgelig inden om McDonnald’s, Rasmus bestilte beskedent en McDelux-menu, med en M&M’s is til dessert. Den ekstremt lækre mulatpige smilede sødt til Rolf, for at lade ham vide at det nu var hans tur til at bestille. I en blanding af fransk og engelsk fik han lyn hurtigt fyret sin standard bestilling af: En McDeluxe, en McBacon og McChiken, samt en mellem vanille-shake og en M&M’s is. Den søde ekspeditrice så vandtro på Rolf, som med sit skrigende postkasserøde strithår smilede sultent tilbage! Jeg selv bestilte en BigMac og to Royale Cheese med en mellem vanille-shake. Pigen råbte bestillingen tilbage til køkkenet, hvor en anden pige stod og gloede ud på os. Vi morede os en del over franskmændene, da vi vidste at deres mavesække kun kan indeholde en tiendedel af en skandinavs, og de derfor havde svært ved at forstå, hvordan vi kunne æde alt det mad selv! Da burgerne var fortæret, gik jeg op og bestilte endnu en McDeluxe, lige for at lægge top på det hele, samt en McDeluxe og en BigMac til at tage med (til Anders). Da den forbavsede pige kom ned med de sidste burgere, havde hun ved en fejl taget en ekstra BigMac med – det slugte Rolf i en fart! Efter de ni burgere med tilbehør, og yderligere “two to go”, takkede vi pænt og gik ud til bilen. Vi kunne mærke, hvordan det franske McTeam gloede efter os, og det morede os endnu en gang over! Vi købte ind i Géant, hvor vi plejer at købe ind, når vi er i dalen. Géant er en af de supermarkeder, hvor man kan købe alt fra fjernsyn, computere, vaskemaskiner, musik og tøj til æg, mælk, skinke vin osv. osv. Vinafdelingen er sikkert på størrelse med et dansk indkøbscenter. Når man vil betale, har man ca. 40-50 kasser at vælge imellem!
Da vi kom hjem til Tignes til Jazze med bilnøglerne, blev vi inviteret på middag med på Potten med nogle af pigerne fra det svensk landshold. Vi takkede “ja”, og gik hjem for lige at arbejde et par timer på nettet, inden vi skulle tilbage og spise. Klokken halv ni, var vi tilbage på potten, hvor Kim allerede stod i køkkenet og gjorde klar til franske Crepes (pandekager), som var aftenens menu. Anjas kæreste, Sam, var kommet herover fra Val Thorens for at spise med, og med Marja, Erika og Sara fra Sverige, blev vi i alt ti til middag! Kim stod for den første omgang “crepes salée”, som vi fik fyldt ud med skinke, champignoner og forskellige oste. Bagefter gik Anja i køkkenet og stod for desserten; “crepes surcrée”, vi kunne fylde med sukker, diverse hjemmelavede syltetøj eller is. Da vi afsluttede vores hyggelige middag med kaffe, havde vi spist pandekager i tre timer, og kunne derfor rulle hjem!

Blev vækket af Anders, da han som aftalt ringede klokken kvart i otte, for at videregive Kims besked om, at vi skulle tage op med toget en halvtime senere. Vi fløj ud af sengene, for at forsøge at nå det! Godt trætte efter fire-fem timers søvn, slugte vi morgenmaden, som sædvanligt bestod af noget kedeligt mysli med mælk. Klokken var kvart over otte, var vi klar til at gå ned og nå toget halv ni, da Anders nåede at ringe og stoppe os! Kim havde lige ringet, og sagt at vi godt kunne tage den med ro, fordi toget alligevel ikke kørte, og han derfor ikke, som han først havde givet udtryk for, var oppe på gletscheren… Vi så opgivende på hinanden, og de indforståede blikke udtrykte en hvis irritation over den dårlige kommunikation, der var imellem vores to lejligheder! En time senere ringede Anders, for at sige, at nu var den god nok! Vi skyndte os ned til liften, hvor der stod en halv million mennesker, og ventede! Efter at toget havde køret i pendulfart en fem-seks gange, var det vores tur til at blive transporteret op igennem bjerget! Vi havde stadig ikke set nogle af de andre, og gættede af erfaring, at de sikkert ikke var kommet ned til liften endnu… Jeg ringede til Kim, for at spørge, hvor de var henne, og han svarede at de var på vej…! Klokken elleve var vi endelig oppe på restauranten, og mødte både det svenske og det franske landshold. De skulle have en konkurrence, som franskmændene skulle bruge til deres udtagelser til den kommende sæsons World Cup-, Europa Cup- og French Cup hold. Svenskerne ville bare bruge konkurrencen til træning. Vi tog alle op sammen i téléphériquen, og kunne nyde at køre i høj fart ned fra toppen i 3552 meter til pukkelbanen i cirka 3500 meter i den vindpakkede løssne! “Frannerne” og svenskerne gik straks i gang med at køre pukkelspor, til dagen konkurrence, mens vi andre varmede op med nogle kortsving! Efter et par tures kortsving i det pakkede løssne, kunne vi ikke holde os fra puklerne, og gik derfor i gang med træningen. Der var godt gang i de bløde pukler, som hurtigt blev store! De bedste franske pukkelløbere, var samlet til udtagelserne, og kom derfor fra topklubber, som La Clusaz, Mégève, La Plagne og Tignes! Det var cool, at se hvordan de store topnavne, inklusive svenskerne, gav den hele armen i puklerne, og ikke mindst ud over de to hop. Mange kastede sig ud i diverse “360’ere” – både med “ironcross” og “grabs” på vej rundt i luften! De fleste – af mændene – hoppede en otte-ti meter, inden de med høj hastighed landede, og bankede videre i de store pukler! Jeg talte med Thony Hemery, om weekendens Mondial du Ski i Les Deux Alpes, og han fortalte, at det havde været OK, men intet ekstraordinært! Om søndagen, havde det oven i købet regnet oppe i 3200 meters højde, hvor konkurrencerne blev afholdt, så vi var ikke gået glip af det helt store! Vi læser mere om det i næste måneds Skieur…! I løbet af eftermiddagen, kom der lette skyer foran solen, hvilket frembragte det smukke fænomen, hvor der dannes en ring af en regnbue hele vejen rund om solen! Fænomenet – som har en navn – varede kun i tyve minutters tid, men var meget indponerende! Vi har set det før en del gange i Val Thorens rundt om fuldmånen, men ikke så ofte om solen! De fleste pukkelløbere, var stadig på gletscheren klokken kvart i tre, hvor systemet normalt lukker, men på grund af de fransk landsholdsudtagelser, havde de fået lov at lukke en halv time senere! Vejret var stadig godt, og det nød de fleste godt af, da vejrudsigten ikke lover specielt godt vejr i morgen!
Nåede lige at slappe af i en times tid i lejligheden inden vi skulle op i centeret og træne fysisk! Mens Rolf lå og hvilede sig, ringede Fran¸ oirs fra ESF (den franske skiskole) i Val Thorens, for at fortælle mig, at han stadig, var meget interesseret i, at få os uddannet som franske skilærere i år! Der var en uges træning allerede i anden uge af december, og han ville lige høre om, vi var kommet til Val T. på det tidspunkt, og om vi var intereserede. Han sagde, at træningen, for vores vedkommende, ville være gratis, og at han igen i år, ville tilbyde os gratis undervisning hele sæsonen, med henblik på at lade os passere de nødvendige tests hurtigst muligt, så vi kunne begynde at arbejde sammen med dem – lovligt! Grunden til, at han både sidste år, og igen i denne sæson tilbyder os det hele gratis, er at han er MEGET interesseret i at kunne udnytte vores gode sprogkundskaber, ikke mindst mit flydende danske, engelske og franske! Det eneste vi tilsyneladende skal betale for, er de afgørende tests/eksamener, vi skal op til i januar og marts!
Efter så mange pukler tidligere på dagen, var vi ikke meget værd i centeret, men gav den dog alligevel hele armen i to timer, inden de lukkede, og vi gik hjem for at spise. Hverken Rolf eller jeg orkede at lave mad, så den stod på supermarkedets billigste pizza til aftensmad!