Stod op til endnu en dag med sol og blå himmel. Temperaturen viste -17° C nede på lysskiltet ved supermarkedet over for vores lejlighed. Jeg tog toget op til gletscheren klokken 10, og kunne uden at stå i kø, tage téléphériquen fra restauranten helt til toppen! Da jeg kom over til pukkelsporet, mødte jeg straks Bernice Gregoire, Johanns lillesøster, og Rolf. De fortalte begge at det de første 3 kvarters tid, havde været rigtigt koldt, men at vinden nu havde lagt sig en del.J Efter nogle få gennemløb i de bløde frostsnespukler, skulle franskmændene i gang med deres anden omgang i udtagelserne til deres landshold, og banen blev lukket for alle andre. Udtagelserne blev ligesom for et par uger siden holdt som en konkurrence, men denne gang blev hele banen inddraget! Valget stod derfor mellem at køre noget freeskiing på Leisse eller se på… Da franskmændene er nogle af verdens bedste pukkelløbere, og vi nu efter 6 ugers træning op og ned af nettop disse franskmænd, var valget let! Jeg blev og så på konkurrencen, selvom mine fødder allerede ved mit andet gennemløb inden konkurrencen, var totalt følelsesløse af kulde…! Baptiste et-eller-andet fyrede en heli-grab af i bedste Jonny Mosely stil i første hop, og en dobbelt-heli i andet hop! Allerede da han ved træningen og igen ved paceset’et lavede disse hop, var jeg klar over at jeg måtte op til hoppene og tage nogle billeder! Mens jeg stod i liften på vej op til starten, havde han sit sidste gennemløb, så hans flotte heli-grab blev desværre ikke dokumenteret på min film… Thony Hemery lavede en kæmpe heli-spread på første hop, i stedet for hans ellers meget flottere og normale hop; cross-heli… På andet hop kastede han sig ud i en enorm 4-dobbelt twist – og det selv om dommerne kun bedømmer tripelhop!J Sådan fortsatte konkurrencen, og alle fik fyret den godt af til alle tilskuernes store glæde, og de mange turister var meget imponeret. Antoine Gali, en af de unge på vej frem, landede dog sit andet hop på en uheldig måde, hvilket resulterede i, at hans knæ gav efter, og han nu må glæde sig til næste sæson!L Det var tilsyneladende det ene ledbånd i venstre knæ, som røg sig en tur..!L
Klokken halv et kørte Rolf og jeg ned til Tignes, da vi havde en aftale i Bourg St. Maurice klokken to. Vi skulle ned og se på en Renault Nevada, og vi skulle tomle derned – vi kunne jo ikke låne Kims bil, og Jazze skulle til Annecy med sin. Vi kom op med Violaine Schneider fra Val d’Isère, som kørte os ned til dæmningen ved Tignes Les Boisses. I bilen fik vi nogle fif og gode tips af hendes kæreste. Da ingen gad at stoppe og samle os op nede ved dæmningen, droppede vi at tage til dalen, da klokken var blevet halv tre, og vi derfor ville komme mindst en time for sent til vores aftale – hvis vi da blev tage op af en lokal, som kender vejen ned af bjerget…! Vi tomlede tilbage til Tignes, og kom heldigvis op næsten med det samme!
Sidst på eftermiddagen gik vi som sædvanligt ned og trænede fysisk. Man kunne godt fornemme, at sæsonen var lige om hjørnet, da der var en langt større aktivitet i centeret end normalt. Om aftenen kom Anders til middag (vi fik spagetti med kødsovs) og Jakob og Rasmus kom også og besøgte os! Vi så damernes slalom fra Park City – Utah på EuroSport, som vi stadigvæk kunne se! Hehe. I mellem første og andet gennemløb så vi DM i pukkelpiste fra 1995, og morede os meget over optagelserne, og de personer som var med! 😀
Udtagelser til det franske landshold – 2. runde
Kom ikke på landsholdet – Dagbogen får derfor ny titel!
Tog op på gletscheren med toget ved ellevetiden. Solen var som sædvanlig skarp og himmelen blå og kold! Det var -15° C, som det efterhånden havde været i en uges tid eller mere! Inden jeg tog op, var jeg ned i forretningen Ski Plus, hvor jeg siden min sæson i Tignes i 1992/93, har fået lavet ski. Skiene havde fået en “full”, dvs. at de var blevet repareret i bunden, slebet og vokset. Da ejerens søn Stephane, som plejer at stå der, og som jeg efterhånden kender, ikke var på arbejde, skulle jeg betale 150 franc. Jeg tror nok, at den normale pris er 180,- men sidst jeg fik lavet en “full”, betalte jeg kun 90 franc, hvilket er meget normalt for lokale og venner! Snowboarderen, som passede forretningen, og som ikke kender mig, kom med alle mulige undskyldninger, om at skiene havde været meget slemme, og vi endte med at mødes på midten… Jeg betalte derfor 120 francs…! Det er typisk fransk, at prisen sådan pludselig, kan ændre sig, men når man kender deres spilleregler, er det dog meget cool alligevel!
Da jeg kom op på gletscheren, var téléphériquen selvfølgelig ude af drift, så måtte tage de to slæbelifter op til pukkelsporet. Godt forfrossen af den stive vind og de -17° C, måtte jeg konstatere, at der ikke var nogen træning i puklerne! Der var simpelt hen ingen mennesker deroppe, på nær nogle få japanere, som trænede på egen hånd! Jeg tog nogle ture i puklerne, men efter kun 5-6 gennemløb, var jeg så kold, at mine fødder og mit ansigt var totalt følelsesløse, og jeg besluttede at tage ned på restauranten! Just da, så jeg Anja og Kim komme tilbage forneden af pukkelsporet, og jeg tog alligevel en tur til… Da jeg kom op på toppen igen, kørte Anja ned mens Kim så til. Han kiggede på mig uden at sige hej eller på nogen anden måde tilkendegive at vi kendte hinanden, hvorefter han kørte ned til Anja! Kort efter kom Rolf, som fortalte mig, at han havde snakket med Kim under deres frokostpause. Han havde spurgt Kim om jeg skulle køre Europa Cup til vinter, og Kim havde sagt, at det havde jeg ikke niveauet til, så det skulle jeg ikke! Selvom Kim er træner, syntes han åbenbart ikke, at det var hans job, at sørge for at jeg fik det rette niveau, ej heller gad han at fortælle mig det…! Da jeg endelig, igennem Rolf, fik bekræftet, hvad jeg havde haft på fornemmelsen de sidste 3-4 uger (den tid Kim mere eller mindre har ignoreret mig), bestemte jeg mig hermed for, at opgive sporten – ligesom diverse skiforbund og organisationer stort set har gjort her i Europa i år! Jeg kørte ned til restauranten, for at få lidt varme, med en underlig blanding af lethed og irritation inden i! Det jeg nu de sidste par år, har håbet på og arbejdet imod – at komme på landsholdet, var nu slut! Jeg var lettet over at have fået endelig besked, i stedet for, som de sidste 3-4 uger, at have været meget usikker på om det var besværet værd, om Kim overhovedet lagde mærke til mig osv. Jeg var samtidig irriteret, da jeg tilsyneladende er den eneste i Danmark, som er villig til at opgive både venner, lejlighed og job, for sporten skyld (ud over selvfølgelig de 3 andre, som allerede er på holdet) – og at det så alligevel ikke var nok til at Kim, bare ville give mig en chance for at blive bedre, ved at give mig noget træning, på denne træningslejr…! Jeg besluttede mig for at melde mig ud af Dansk Skiforbund – og dermed min skiklub, da jeg aldrig har fået noget positivt ud af at være medlem nogle af stederne, ud over at kunne stille op til DM…! Jeg har fornyeligt, fundet ud af at DM skal være åbent for alle EU-statsborgere, og jeg stiller derfor op til næste år, som medlem af Val Thorens – Club des Sports, hvor jeg jo alligevel er medlem!!!!J J J
Inden jeg kørte ned til byen, tog jeg nogle ture på La Leisse, da man dér var i læ for vinden, og det derfor, næsten var uholdeligt at stå på ski! Jeg tog Génépy ned til Tignes, for på den måde, at kunne køre direkte ned igennem byen til vores lejlighed!
Om aftenen kom Anders og Mark forbi, og vi lavede en sammenkogt ret til fælles spisning! Anders fortalte, at de stadig ikke havde noget gas i deres lejlighed til komfuret, da både Kim og Anja var ligeglade og Anders ikke måtte låne Kims bil, for at køre ned efter en ny gasflaske…! Han fortalte også, at Kim og Anja til frokost havde talt om, at de ville flytte til Val Thorens på onsdag i næste uge. Anders vidste selvfølgelig godt, at han skulle med, men han var tydeligt irriteret over, at han ikke havde fået besked, men selv måtte finde ud af det, ved at overhøre deres samtale. Kim havde også sagt, at hans bil kun var for holdmedlemmer, hvilket åbenbart betød, at Rolf og jeg selv måtte finde transportation, hvis vi ville med…!!!!! Officielt ved vi ingen ting endnu…!
Da jeg om aftenen skrev dagbog, besluttede jeg mig for at ændre Dagbogens titel fra “En freestylers dagbog – af Tomas Lollike” til “En dagbog fra Aplerne – af Freerider Tomas Lollike”.
Kunne ikke nå til getscheren, da Funiculairen igen var i stykker
Havde sovet dårlig i nat, på grund af en nerve som i mange timer havde siddet i klemme i min venstre skulder! Jeg stod derfor først op klokken elleve, og var ikke på ski før klokken tolv! Rolf var taget afsted på ski nogle timer tidligere, så jeg tog ned til Funiculairen alene. Liftdamen ville før første gang siden vi kom for over en måned siden, ikke se mit liftkort, men sagde at jeg skulle skynde mig ind, da toget ville køre lige om lidt! Jeg skyndte mig op til togets bagerste vogn, øverste oppe, for derfor at slippe for alle trapperne oppe ved restauranten på gletscheren! Efter at have ventet i toget i nogle minutter, blev alle bedt om at stige ud, da toget var gået i stykker! Det var nu kun anden gang i denne uge! Jeg forstod på personalet, at reparationen kunne tage alt fra 10 min til resten af dagen, og skyndte mig derfor ud til Les Lanches stoleliften, inden køen ville blive for stor! Da jeg kom op på gletscheren, var Vanoise stolen, som tager én helt op til restauranten, lukket! Nogle begyndte at gå, men jeg tænkte at med 5 måneders skiløb foran mig, var det ikke det værd! Jeg kørte derfor ned til Tignes ad Double-M pisten i store sving og høj hastighed – denne piste må være lavet til dette formål…J Da jeg igen kom ned, var toget stadigvæk ude af drift, og jeg tog en tur til på Double-M! Anden gang jeg kom ned, kunne det være nok, og jeg gik over i Skiplus forretningen, hvor Stephane arbejder, for at aflevere mine ski til en fuld reparation… De var jo stadigvæk fucked fra turen vi tog i “nymåneskind” i forgårs! Jeg gik tilbage til lejligheden, og smuttede en tur på Nettet… Der blev jeg lige hængende i et par timer, da min lillebror også var på, og vi chattede i en times tid!J Det var coolt nok at få snakket med ham, og det var jo trods alt til en helt anden tarif, end over telefonen – og så kan man sgu’ godt vende sig til at høre lyden af et tastatur i stedet for en stemme! …og så kan man endda høre musik samtidigt!!! Hehe 😀
Om aftenen tog Rolf og jeg til Bourg St. Maurice i Jazzes bil, for at hente Anders, som kom med toget fra Paris. Han havde medbragt Julebryg, og vi fik lov at smage på dette års vidunderbryg!J Da vi kom tilbage til Tignes igen, kunne vi til vores store overraskelse (og glæde), pludselig se ALLE Tv-kanaler, i stedet for de tre franske vi normalt kan se!!! 😀
Aftenen gik derfor med at se Kvindernes Storslalom, live fra Park City – Utah, over EuroSport!!! 😀
En ekstra fridag
Vågnede klokken fire, efter næsten 12 timers søvn! Rolf var vågnet nogle timer før mig, og var i gang med at ringe rundt til nogle sponsorer til vores skifilm. Klokken fem gik vi i centeret og trænede fysisk i et par timer. Om aftenen kom Jakob og Rasmus forbi for at se noget skifilm. Sidst på aftenen gik vi en tur op Potten for at hilse på Jazze, som fortalte at Kim lige havde ringet – han og Anja ville komme fra Val Thorens snart… Både Rolf og jeg syntes at det var underligt, at de nu efter to dages forsinkelse havde ringet til Jazze, for at sige at de ville komme forbi, når de hverken havde ringet til os i går eller i dag for at aflyse træningen…! 🙁
Hvis det virkeligt er den måde, et hold arbejder sammen på, er jeg vist bedre som enspænder- og dermed som Freerider, end som Freestyler…! 🙁 🙁 😉
Hoppede klipper i dybsne om dagen og på stjerneskudsekspedition om aftenen!
Var klar til at tage op med Funiculairen ved titiden, men just da vi kom ned til huset, hvorfra toget går, gik den i stykker!
Vi så, at Les Lanches stoleliften var åben, men også, at der var flere hundrede mennesker, som stod og skubbede til hinanden i en totalt ukontrolleret fransk kø.
Vi bestemte os derfor at gå over til Funiculairen, og forhøre os hvornår den ville virke igen. Damen sagde, at toget oppe på toppen ikke kunne lukke dørene, og det nok ville tage et kvarter til en halv times tid.
Vi blev hurtigt enige om at vente, da liftkøen ved stoleliften, ville tage mindst lige så langt tid! Da vi havde ventet i ca. 20 minutter, kom damen over og fortalte os, at problemet ikke ville blive løst lige med det samme, og vi måtte forvente at vente yderligere i hvert fald en halv time til en time endnu…
Så vi gik over til den nu endnu større kø ved stoleliften, og tog op med den.
Da vi endelig var kommet op på gletscheren, så vi at Vanoise-stolen, som skulle tage os det sidste stykke op til restauranten, var lukket! Der var derfor kun én mulighed – at tage ned til Tignes igen!
Da der fra Les Lanches-stolen kun går én piste ned til byen, føltes det næsten som at stå i kø igen – ned ad pisten altså!!! 🙁
Da vi igen kom ned til byen, var Funiculairen næsten klar til at køre igen, og vi gik derfor straks over for at vente.
Ingen af os mente, at det var besværdet værd, igen at stille sig i kø ved stolen, da vi alligevel ikke kunne komme op til gletscheren og træne ad den vej.
Efter ydderligere en del ventetid, kom vi endelig op med det første tog!
Téléphériquen var stadig ikke åben, men liftmanden ved toppen af La Leisse fortalte mig, at om tre kvarters tid ville han blive afløst, og så ville han åbne téléphériquen!
Han fortalte, at grunden til at den ikke allerede kørte, var mangel på mandskab, men han ville give mig et praj, når jeg kom op med stolen, hvis han var ved at åbne téléphériquen! 😉
Vi lagde ud med nogle ture ned af La Leisse, men glædede os til at komme helt op på toppen, og hoppe kanten under téléphériquen, da der nu måtte ligge mindst en meter frisk sne på kanten!
Man ville derfor kunne fyre den for vildt af, ud over kanten – og være fuldstændig ligeglad med, hvordan eller, hvor langt man landede i den bløde dybsne!! 😀
Téléphériquen åbnede desværre aldrig den dag… 🙁
I stedet mødte vi Jakob og Rasmus på La Leisse, og lå derfor sammen med dem og hamrede ned af pisten i Super-G sving og høj hastighed!
Det vi i virkeligheden lå og kørte efter var klippen helt nede i bunden af pisten.
Det var en klippe, der lå lige der, hvor pisten var aller stejlest, og som afhængigt af hvor man kørte ud over den, var mere eller mindre høj! 😛
Vi lagde i starten ud med at hoppe dér, hvor klippen var mindst, uden at tage for meget fart på…
Det gav en lufttur på ca. 7-8 meter, hvorefter man landede i en eksplosion af nysne, der var ca. 70-80 cm dyb! 😀
Efter at have hoppet klippen, kunne man stave sig 30 meter tilbage til pisten, lige der hvor stolen startede! 🙂
Da vi havde hoppet klippen 5-6 gange hver, var der så mange dybe huller efter landingen, at man måtte have mere fart på, så man kunne hoppe over de gamle landinger!
Til sidst hoppede vi 12-15 meter, og hver gang sad folk oppe i stoleliften oppe over os, og hylede og klappede!!! 😀
Da temperaturen var -17° C, blev vi nødt til at gå ind på restauranten og varme os ved totiden.
Vi var blevet temmelig kolde af alt den sne, som stod op omkring os, hver gang vi landede, samt også af de hurtige sving ned over pisten til klipperne!
Vi varmede os og spiste frokost i en halv times tid, inden vi til slut tog endnu et par ture på Leisse!
Vi sluttede af med at hoppe dér hvor klippen var størst, det gav nogen lunde samme lufttur, som før, men i stedet for at flyve 15 meter udfra klippen, blev det mere til at “falde” 12 ud ned fra klippen!
Vi tog Génépy-pisten ned sammen med Mark – en x-pukkelløber fra Holland, vi havde mødt i løbet af dagen.
Génépy-pisten var endnu ikke officielt åbent endnu, men Philippe Dufour havde allerede i sidste uge fortalt om, hvordan han og nogle af de franske landsholdsløbere, havde taget den ned til byen.
Oure Idrætshøjskole havde også benytte sig af pisten, hvor de halvvejs nede ad pisten mod Tignes, havde gået det sidste stykke op til Col de Fresse, og fortsat ned på den anden side til La Daille og Val d’Isère.
Da vi endnu ikke kunne se præcist, hvor pisten burde ligge henne, skar vi ind over siden, og fik nogle gode skråninger med fed puddersne til knæene!
Èt sted så Rolf faren ved den megen sne, og begyndte at trampe hårdt med sine ski! Resultatet var, at sneen pludselig skred væk under os, og ned på det flade stykke under os!
Der var ca. skredet 8 gange 10 meter i en dybde af ca. ½ meter, og vi var glade for at vi ikke var blevet taget med af sneen!
Der var nok ikke sket noget, når der ikke var mere sne indblandet, og skråningen ikke var mere end nogle hundrede meter, men det fik os til at tænke en ekstra gang, hvilket også minder én om altid at være på vagt – også senere i sæsonen, når det rigtigt gå løs! 😉
Vi fortsatte ned til Génépy-pisten, og videre ned til Tignes. Vi kunne, på grund af vores usædvanlige rute ned til byen, køre lige frem til lejligheden! 🙂
Da vi først var hjemme ved halv fire tiden, og havde planlagt en lang gåtur om aftenen, var der ikke noget eftermiddagstræning i fitness centeret.
Vi havde desuden ikke set noget til hverken Anja eller Kim, og deres bil holdt stadig ikke parkeret, hvor den plejede at stå – så de var nok ikke kommet tilbage fra Val Thorens endnu, selvom de havde fortalt os, at de ville være tilbage allerede i går aftes…
Mark kom forbi i lejligheden, og da vi mere eller mindre introducerede ham for internettet 😀 missede vi supermarkedet… Vi bestilte derfor, på bedste dansk/hollandske stil, pizza til aftensmad 😛
Ved 23-tiden begyndte Rolf og jeg igen at klæde os i skitøjet! Vi skulle på stjerneskudsekspedition! 😀
Det var nemlig natten, hvor jorden svævede igennem efterladenskaberne af kometen Temple-Tuttle, der passerede os i starten af året!
Fænomenet, som kaldes Leoniderne, skulle give os 100-150.000 stjerneskud i timen, og Rolf og jeg, havde bestemt os for at se dette natursceneri fra en bjergtop, langt fra en hver forurenende og ødelæggende lyskilde! 😉
Klokken halv tolv startede vi, godt klædt på, og med skiene spændt på rygsækkene!
Vi gik op ad pisten mod Tovière, som ligger på en top over byen i ca. 2750 meters højde – ca. 650 højdemeter over Tignes.
Vi holdt en pause, da vi havde gået nogenlunde halvvejs, og jeg blev temmeligt overrasket, da uret viste, at vi allerede havde gået i en time!
Rolfs højdemåler viste, at vi havde gået ca. 350 meter op ad bjerget, hvilket passede meget godt i forhold til vores umiddelbare forventninger.
Vi havde set 6-7 stjerneskud imens vi havde gået, men det havde været svært at koncentrere sig både om at se op i nattehimmelen, samtidigt med at gå!
Det var vigtigt at gå i et jævnt tempo, uden for mange rytmeforstyrelser, for ikke at blive alt for forpustet, eller komme til at svede for meget! Blev vi først for varme, ville det blive umuligt senere at holde varmen, når vi nåede toppen – temperaturen var jo ikke ligefrem blevet varmere siden de -17° C tidligere i dag…!
Så for at koncentrere os om at gå, havde vi derfor begge tendens til at se ned i pisten, mens vi i vores skistøvler gik i små skridt op ad pisten.
Hver 50. meter op ad pisten, stod der en larmende snekanon, og sprøjtede frossent vand ud over pisten. Der var så meget tryk på kanonerne, at det meste af strålerne, forsvandt ud på den anden side af pisten, og ned i off-pisten mod byen! Nogle steder havde kanonerne dog været i gang i så langt tid, at der lå en to meter høj og ti meter lang isbunke på tværs af pisten!
Vi lagde mærke til dette, og noterede os også at underlaget på pisten var ren is, hver gang man gik ind under en snekanon.
På afstand kunne man i mørket ikke se disse isbunker, og vi var derfor klar over at vi skulle passe på, når vi igen skulle ned – på ski!
På grund af det meget isede underlag omkring disse kæmpe isbunker, ville en katastrofeopbremsning være umulig!
Vi holdt nogle flere pauser længere oppe ad bjerget, og hver gang stod vi og så blindt op i den totalt klare nattehimmel!
Kun én gang før – på en græsk ø, Simi, nær Tyrkiet, har jeg set så mange stjerner før!!! 😀
Der var et klart og tydeligt spor af Mælkevejen hen over himmelen fra Syd mod Nord, og i vest stod Venus og lyste så klart, at man skulle tro, at den havde en aftale med Månen, som var fraværende, da denne nat var natten før Nymåne! 😀
Vi kunne desuden se både Mars og Jupiter, og da vi havde gået i et stykke tid, stod Siriusstjernen op, og blinkede heftigt over Col de Fresse i Syd!
Her i Alperne, kan man ofte se den vildeste nattehimmel, i forhold til derhjemme!
Denne nat var dog ekstraordinær, da vi var gået så lang væk fra byen! Det eneste lys fra byen, som man stadigvæk kunne se, var det lys, som blev kastet op på Grand- og Petit Balme bjergene langt væk, på modsatte side af byen. Dette så dog også helt vild flot ud, og vi ærgrede os en del over, at vi ikke havde Jakobs spejlreflekskamera med til at tage nogle natbilleder af netop dette…
Med en lukketid på et minut eller to, kunne vi have fået nogle vilde bjergnattebilleder, men det må vente til en anden gang…!
Efter at vi havde gået i en time og trekvarter, nåede vi restauranten på Tovière-toppen ca. 650 meter over byen.
Vi havde nu set en 15-20 stjerneskud, og var klar til at se i hvert fald lige så mange, nu hvor vi endelig var kommet derop!
Vi kravlede op på taget af restauranten, som endnu ikke havde åbnet for vinteren, og lagde os til rette – som Kalle i Træet – og så forventningsfulde op i stjernehimlen.
Mens vi lå og kikkede op, ringede Rolf til sin ven Torben, og til sin mor hjemme i Danmark, for at fortælle dem om vores stjerneskudsekspedition – de lå begge og sov (sorry about that, Torben og Berit…) 😉
Vi nåede at se 4-5 stjerneskud, mens vi lå på taget, men da det var ca. -20° C, og vi alligevel havde svedt noget på vej op ad bjerget, begyndte det hurtigt at blive temmelig koldt! 😐
Vi kravlede ned fra restauranten igen, og begyndte at gå rundt for at holde varmen, mens vi mere eller mindre konstant holdt synet rettet mod sydhimmelen.
Nogle af de stjerneskud vi så, var så kraftige og lange, at sporet blev hængende i himmelen i et sekund eller to efter, at selve stjerneskuddet havde flænset himmelen!
Hver gang vi så et stjerneskud, udbrød vi i et eller andet: “Årh-jaah, maand!”, og nogle gange kunne man, hvis man ikke selv havde set stjerneskuddet, nå at se sporet efter det, når den anden udbrød i vildelse! 😀 :-
Mange af disse flænsende lysspor nåede vi dog begge at se, hvilket var med til at gøre den fælles oplevelse endnu stærkere!!! 😀
Da vi havde frosset oppe på toppen i lidt over en time, besluttede vi os for at tage hjem…
Jeg lagde ud med at køre i plov, og næsten blinde, ned imod det første sving, men blev kraftigt distraheret og blændet, da mine ski begyndte at gnistre for vildt til begge sidder!
Jeg kørte tilsyneladende hen over nogle sten, men kunne på grund af den blændende effekt gnisterne havde, ikke dirigere uden om!
Resultatet blev at mine ski gnistrede for vildt indtil jeg nåede svinget 20-30 meter længere nede!
Rolf råbte som om han havde set det vildeste stjerneskud, men det var tilsyneladende mine ski han havde set..!
Af ømhed over for mine ski, kunne jeg næsten mærke gnisterne og stenene direkte op i mine ellers følelsesløse fødder…! 🙁 🙁
Vi fortsatte ned af pisten i mod Tignes i næsten blinde!
Vi kørte meget langsomt, og i plov, da pisten ikke var præpareret – den var jo endnu ikke officielt åbnet endnu – og fordi vores øjne hellere ville kigge op i himmlen efter flere stjerneskud! 😉
Da vi kom længere ned af bjerget, og det blev lidt stejlere, kunne man se mere, og vi kunne begyndte at svinge i 20-30 cm puddersne.
Det var for vild en oplevelse, og vi nød vist begge denne del af turen! 🙂
Når den ene overhalede den anden, virkede det næsten som at se et spøgelse på ski – fordi man hverken kunne se selve sneen eller skistøvlerne i mørket – så det så ud som om man bare svævede forbi ½ meter over jorden!!! 😉
Længere nede blev vi igen nødt til at køre i plov, da puddersneen blev afløst af et stenhårdt iset underlag, og nattens uendelige stilhed, af snekanonernes overdøvende larmen..!
Da vi endelig nåede ned til Tignes igen, var klokken blevet næsten halv fire om natten, og vi var glade for at der ikke var nogen, der så os, da de sikkert havde troet at vi var syge i hovederne, sådan at stå på ski midt om natten…! 😉 hehe.
Vi havde i alt set 30-35 stjerneskud den nat!!!
En udforglemmelig oplevelse 😀
Hviledag: Udvidede skitesten til min homepage
Vågnede klokken 12. Det sneede stadigvæk, men vi bestemte os for at tage op på ski alligevel. Rolf tog afsted lidt før mig, da jeg ventede et telefonopkald. Inden telefonen ringede og jeg var klar på ski, var klokken blevet et… Men jeg syntes alligevel, at det var besværet værd, lige at tage op i de par timer, der var tilbage. Da jeg kom ned på vejen, og så hvordan Grand Motte var indhyllet i skyer, stod jeg lige et par minutter, og overvejede situationen, inden jeg gik tilbage til lejligheden! Jeg syntes alligevel ikke at det var besværet – og pengene værd at tage op på toppen, hvor man alligevel ikke ville kunne se konturerne i det flade lys. Jeg gik tilbage til lejligheden, for at fortsætte det arbejde på skitesten, jeg var gået i gang med i sidste uge. Da det blev aften, tog Rolf og jeg ned til Tignes – Le Lac, for at aflevere de videofilm vi havde lejet i lørdags. Manden i forretningen, havde fortalt os, at vi kunne beholde filmene til mandag, da han havde lukket om søndagen (en videoforretning som har lukket om søndagen????). Vi tomlede ned til Le Lac, og blev efter et kvarters tid, taget op af to venlige piger. Pigerne satte os af foran videoforretningen, og vi havde på det tidspunkt bestemt os for at tage en ny film med hjem. Til vores overraskelse var videobiksen lukket!!!! Vi bandede franskmændenes åbnings- og lukketider langt væk, og blev enige om at han sikkert havde haft lukket på grund af dårligt vejr, og derfor ikke havde haft lyst til at gå på arbejde! I Frankrig eksisterer ordet “service” ikke! I Frankrig handler det fx ikke om at have en videoforretning, som har åbent, når det er passende for kunderne at komme og leje eller aflevere film, eller når vejret er dårligt osv., men der i mod om at have åbent, når det er passende for ejeren – eller den ansatte, at gå på arbejde – og det er jo i hvert fald hverken når vejret er dårligt, eller når lifterne har lukket!!! Vi tomlede tilbage igen, og gik tidligt i seng, da vejret skulle blive godt næste dag.
Hviledag: Sneen falder stadigvæk
Sod op ved halvtolvtiden og var på ski en times tid senere. Det sneede stadigvæk, men man kunne dog fornemme solens skarpe stråler indimellem igennem utydelige huller i skyerne! Vi kunne spænde skiene på helt oppe ved lejligheden i Curling, og køre langs vejen ned til Funiculairen! Der var mange mennesker nede ved Funiculairen på trods af det “dårlige” vejr – men det var jo også søndag, og man kunne tydeligt mærke, at sæsonen nærmede sig med hastige skridt! Da vi kom op til restauranten, var det kun La Leisse, som var åbent. Det blæste kraftigt fra nordvest (hvor vinden næsten altid kommer fra i Tignes om efteråret), og da temperaturen viste -11° C på terrassen i 3052m, blev vi derfor nødt til at pakke os godt ind i hue, hætte og goggles, for at minimere den del af ansigtet, som var ude i fri luft. Vi tog et par ture på Leisse, men for mange havde allerede kørt ned af den, til at der var noget frit løssne tilbage! Vi kunne dog hoppe de små klipper nederst, hvor man til sin store fryd landede i over en meters sne!J Når man stavede sig tilbage til pisten, gik sneen til midt på lårene – og det på trods af, at man havde ski på!!!J Vi kørte i lift op efter første tur med en pige, som vi på grund af hendes udsende og tøjstil, var sikre på at hun var svensk. Det var hun ikke! Derimod var hun fransk ESF skilærer i Val Thorens, men var lige ovre i Tignes og træne inden sæsonen startede, ligesom os! Rolf tog kun et par ture, før han kørte ned igen, og jeg fortsatte nogle ture endnu. Da jeg kort efter, at Rolf var kørt, mødte nogle af instruktørerne fra Oure, fortsatte jeg sammen med dem. Vi blev på Leisse indtil klokken lidt i tre, hvorefter vi ræsede ned til Tignes ad Double M. Der var alt for mange mennesker på pisten, så det var passende, at det var sidste tur! Da jeg kom op i lejligheden, var Rasmus og Jakob kommet for at se den sidste af de film vi lejede i går, og lidt efter kom Martina også. Jeg lagde mig vist lidt for godt tilrette foran filmen, for jeg nåede ikke at se meget af den, før jeg gik i brædderne! Da jeg vågnede igen, var klokken blevet lidt over ni, og der var Robin Hood på fjernsynet – den hvor Kevin Kostner taler flydende fransk uden at bevæge munden til lyden! Det sneede heldigvis stadigvæk kraftigt, så nu kan det være, at der snart er en ordentlig bund til at løbe off-piste senere på sæsonen! 😀
Hviledag: Videoaften
Stod op ved tolvtiden. Sneen væltede stadigvæk ned!J Jakob og Rasmus kiggede forbi lidt over et. De ville have været på ski, men havde ligesom os, droppet ideen, da de havde set ud af vinduet – for meget sne i luften!J De var i stedet for, gået i supermarkedet, og havde købt kager, inden de havde slået vejen forbi vores lejlighed! Det meste af eftermiddagen gik med at lave ingenting sammen… Jeg ringede til vores gode ven, og chefredaktør af SKiEUR Bruno Bertrand, for at spørge ham om det var OK at lægge vores oversatte udgave af hans skitest op på nettet. Han sagde, at det var ikke noget problem, og at han syntes at det var en cool idé vi der havde fået!J Jeg spurgte ham samtidigt, om han stadig havde de K2 Outlaw – pukkelski, han havde haft i sommers til at lave skitesten med, og om jeg stadig kunne købe dem. Han sagde, at det havde han, og han havde også nogle andre pukkelski jeg kunne købe, hvis jeg var interesseret! Vi aftalte, at lave en lignende deal som sidste år, dvs. købe en masse ski af ham, og afregne, når skiene var solgt videre! Vi skulle lige aftale nærmere i næste uge, når han alligevel kom til Tignes, så ville han også medbringe skiene!J Ved firetiden tog jeg til Tignes – Le Lac med Rasmus, for at forhøre os angående leje af videofilm til om aftenen. Videoforretningen havde selvfølgelig ikke åbent endnu, så jeg returnerede et par timer senere med Rasmus, og vi lejede tre film; The Goonies, Evil Death og Dantes Peak – alle fransk synkroniseret, da denne videoforretning placeret midt i en populær turistby, ikke ejede en film på originalsprog! Kan det så blive mere fransk??? Efter en ½ film, glemmer man dog næsten, hvor plat det er, når kendte amerikanske skuespillere, taler flydende fransk – uden at munden passer til lyden!!! Da vi klokken tre, gik i seng, sneede det stadigvæk! Det havde kun holdt en kort pause i en lille times tid tidligt på aftenen. Der var nok faldet 50 cm sne i byen i købet af de sidste 24 timer!!! 😀 😀
Vi glæder os til at se, hvor meget, der er faldet på gletscheren, siden i går eftermiddags – 1 meter måske??? 😀 😀
FREDAG d.13. – Hoppede nogle fede kanter og startede forberedelserne til en ny dansk skifilm
Vågnede klokken ni til blå himmel og 20-30 centimeters powder! Der var lige et par telefonopkald, vi skulle igennem, inden vi kunne tage op på ski. Rolf fik talt med en potentiel tøjsponsor til vores skifilm, og det lød lovende. Jeg fik ringet til min gode ven Benjamin, som jeg ikke havde talt med i alt for langt tid. Sidst vi talte sammen, for et par måneder siden, var han lige blevet far, og nu var han sgu’ også lige blevet gift!!!J J Han kom med et par gode råd til vores film, og kunne til min store glæde fortælle at han sammen med Gitte og Bertram, ville komme til Val Thorens i to uger til påske! Mens jeg havde talt med Benjamin, var himlen blevet overskyet, men vejret var dog stadig hæderligt. Jeg var oppe i puklerne ved ellevetiden, men nåede kun nogle få ture inden Kim og Anja tog ned og til Val Thorens for weekenden. Trancen på min ene stav røg af allerede i første gennemløb, så jeg lånte Tignestræneren Bertrands stave indtil han tog hjem. Efter at have kørt i lift med Rolf, kom Beranice, Johann Gregoires lillesøster hen og fortalte mig, at hun syntes at jeg også burde farve mit hår, men at blåt nok ville passe mig bedst! Vi får se, måske til nytår…!J Da alle var taget ned fra pukkelsporet, og jeg derfor var tvunget til at stå med mine egne stave, tog Rolf og jeg et par friløbsture. Vi lagde ud med at tage op på toppen, og køre ud under téléphériquen. Vi ville hoppe i den nye sne, ud over kanten, som jeg havde gjort det i forgårs! Da jeg kendte kanten, hoppede jeg derfor først ud over! Desværre havde jeg ikke nok fart på, og hoppede derfor kun en fem-seks meter ud over kanten! Præcis som sidst, blev jeg fanget af sneen, da jeg landede, og lavede sidelæns saltomortale inden jeg igen landede og kunne forsætte i store sving ned af den stejle side!J Jeg nåede lige at få mit kamera frem, inden jeg så Rolf komme flyvende udover kanten længere oppe, men jeg var desværre ikke hurtig nok til at få taget noget billede… Vi kørte ned til 3500-slæbet, men i stedet for at tage op, som når vi kører pukler, hoppede vi direkte ud over snoren, og fortsatte i store sving ned igennem off-pisten mod La Leisse. Vi kunne bag os høre de to franskmænd, som var ved at kravle under snoren, udbryde imponeret!J J Vi tog op med Leisse, og gentog hele turen! Denne gang var vi klar over at vi skulle have mere fart på, når vi hoppede den første kant, og både Rolf og jeg fløj meget længere denne gang! Jeg lavede min sædvanlige lidelæns salto i landingen, men mine ski havde åbenbart ikke fået nok, så jeg måtte også lige ned og rulle endnu en gang længere nede! Længst nede ad siden, kom jeg med alt for høj fart lige ind i nogle meget hårde “snebølger”, og tog et hovedspring på tre-fire meter, mens begge mine ski pænt blev stående parallelt og ventede på mig oppe på “bølgen”! Det virkede næsten som skiene grinede smørret af mig, da jeg gik tilbage op efter dem!J Vi kørte ned til pukkelsporet, og hentede vores rygsække, inden turen fortsatte med højere fart end før, ud over snoren og ned igennem off-pisten mod Leisse. Da vi tæt efter hinanden landede, efter at have hoppet næsten dobbelt så lang som før, ud over “snor-hoppet”, kunne jeg høre Rolf udbryde i et glædesskrig!J Lige inden vi var nede ved stolen, var der lige en klippe at hoppe, 4-5 meter, og det føltes FEDT virkelig at løbe på ski igen!!!J J J Vi snakkede, begge tilfredse over dagens to sidste ture, om hvor fedt det var, at sæsonens fem måneder først gik i gang om 3 uger, og at det hele lå foran os og ventede!!!
Da vi kom ned til Tignes tog jeg ned til Tignes – Le Lac, for at hente mit længe savnet checkhæfte, og for at hente Annes skiudstyr og tøj, efter styrtet i sidste uge. Da Centre Médical og Securité des Pistes ligger i hver sin ende af byen, tog det et par timer at få samlet alle dele. Om aftenen spiste vi igen af Jazzes Chili con Carne, hvilket satte godt fut i en hvis muskel! Gik en tur på Pub Marilyn i heftigt snevejr, men blev kun 1-2 minutter, da ingen af os, var motiveret for alle de mennesker, der var samlet dér til fest! Måske er vi ved at blive voksne? Gik direkte hjem, hvorefter Rolf gik i seng, og jeg afsluttede skitesten til vores homepages. Kom derfor sent i seng! Det sneede stadigvæk!
Startede Skitest99 til min homepage
Stod op klokken lidt over ni, og ringede til banken, for at høre om mit for længe siden bestilte checkhæfte, var kommet endnu – det var det ikke! Det var endda på trods af, at han i mandags, havde lovet mig, at nu ville det ikke blive mere forsinket! Da jeg ikke var særligt motiveret for skiløb denne morgen, tog jeg mig godt tid til at spise morgenmad. Jeg var oppe på gletscheren ved 11-tiden, og da téléphériquen ikke kørte, tog jeg de to slæb op til pukkelsporet. Stadig totalt umotiveret for skiløb, og måske en del morgensur (uden grund), bestemte jeg mig for at give puklerne en chance – i det mindste indtil det første dårlige gennemløb! Det kom på min anden tur, og jeg tog straks konsekvensen, og kørte ned til Tignes igen!L Da jeg var tilbage i lejligheden, var klokken ca. halv et, og jeg gik i gang med at oversætte en skitest vores ven Bruno Bertrand havde i sit SKiEUR Magazine her i sidste nummer. For at få det bedste resultat af oversættelsen fra fransk til dansk, skrev jeg først teksten ind på computeren på fransk, fik Altavistas Translatør på Nettet til at oversætte den til engelsk, for derefter selv at oversætte den videre til dansk! Det tog resten af eftermiddagen, da det engelske jeg fik tilbage, var totalt dårligt og næsten ubrugeligt! Det meste af teksten, blev derfor oversat på gammeldags skolemaner direkte fra bladet, med den dårlige engelske tekst som “ordbog”. Klokken halv seks gik vi ned i centeret og styrketrænede til lukketid. Allerede sidst på eftermiddagen var det begyndt at sne kraftigt. Jazze havde givet os en masse Chili con Carne, så aftensmaden var let lavet – og der var MEGET af den!!! J Om aftenen lavede Rolf og jeg budget for den skifilm vi skal optage til vinter. Nu begynder det at ligne noget, og inden længe lyder startskuddet for de første prøveoptagelser!