Hoppede klipper i dybsne om dagen og på stjerneskudsekspedition om aftenen!

Var klar til at tage op med Funiculairen ved titiden, men just da vi kom ned til huset, hvorfra toget går, gik den i stykker!
Vi så, at Les Lanches stoleliften var åben, men også, at der var flere hundrede mennesker, som stod og skubbede til hinanden i en totalt ukontrolleret fransk kø.
Vi bestemte os derfor at gå over til Funiculairen, og forhøre os hvornår den ville virke igen. Damen sagde, at toget oppe på toppen ikke kunne lukke dørene, og det nok ville tage et kvarter til en halv times tid.
Vi blev hurtigt enige om at vente, da liftkøen ved stoleliften, ville tage mindst lige så langt tid! Da vi havde ventet i ca. 20 minutter, kom damen over og fortalte os, at problemet ikke ville blive løst lige med det samme, og vi måtte forvente at vente yderligere i hvert fald en halv time til en time endnu…
Så vi gik over til den nu endnu større kø ved stoleliften, og tog op med den.

Da vi endelig var kommet op på gletscheren, så vi at Vanoise-stolen, som skulle tage os det sidste stykke op til restauranten, var lukket! Der var derfor kun én mulighed – at tage ned til Tignes igen!
Da der fra Les Lanches-stolen kun går én piste ned til byen, føltes det næsten som at stå i kø igen – ned ad pisten altså!!! 🙁

Da vi igen kom ned til byen, var Funiculairen næsten klar til at køre igen, og vi gik derfor straks over for at vente.
Ingen af os mente, at det var besværdet værd, igen at stille sig i kø ved stolen, da vi alligevel ikke kunne komme op til gletscheren og træne ad den vej.

Efter ydderligere en del ventetid, kom vi endelig op med det første tog!
Téléphériquen var stadig ikke åben, men liftmanden ved toppen af La Leisse fortalte mig, at om tre kvarters tid ville han blive afløst, og så ville han åbne téléphériquen!
Han fortalte, at grunden til at den ikke allerede kørte, var mangel på mandskab, men han ville give mig et praj, når jeg kom op med stolen, hvis han var ved at åbne téléphériquen! 😉

Vi lagde ud med nogle ture ned af La Leisse, men glædede os til at komme helt op på toppen, og hoppe kanten under téléphériquen, da der nu måtte ligge mindst en meter frisk sne på kanten!
Man ville derfor kunne fyre den for vildt af, ud over kanten – og være fuldstændig ligeglad med, hvordan eller, hvor langt man landede i den bløde dybsne!! 😀
Téléphériquen åbnede desværre aldrig den dag… 🙁

I stedet mødte vi Jakob og Rasmus på La Leisse, og lå derfor sammen med dem og hamrede ned af pisten i Super-G sving og høj hastighed!

Det vi i virkeligheden lå og kørte efter var klippen helt nede i bunden af pisten.
Det var en klippe, der lå lige der, hvor pisten var aller stejlest, og som afhængigt af hvor man kørte ud over den, var mere eller mindre høj! 😛

Vi lagde i starten ud med at hoppe dér, hvor klippen var mindst, uden at tage for meget fart på…
Det gav en lufttur på ca. 7-8 meter, hvorefter man landede i en eksplosion af nysne, der var ca. 70-80 cm dyb! 😀
Efter at have hoppet klippen, kunne man stave sig 30 meter tilbage til pisten, lige der hvor stolen startede! 🙂

Da vi havde hoppet klippen 5-6 gange hver, var der så mange dybe huller efter landingen, at man måtte have mere fart på, så man kunne hoppe over de gamle landinger!
Til sidst hoppede vi 12-15 meter, og hver gang sad folk oppe i stoleliften oppe over os, og hylede og klappede!!! 😀

Da temperaturen var -17° C, blev vi nødt til at gå ind på restauranten og varme os ved totiden.
Vi var blevet temmelig kolde af alt den sne, som stod op omkring os, hver gang vi landede, samt også af de hurtige sving ned over pisten til klipperne!
Vi varmede os og spiste frokost i en halv times tid, inden vi til slut tog endnu et par ture på Leisse!
Vi sluttede af med at hoppe dér hvor klippen var størst, det gav nogen lunde samme lufttur, som før, men i stedet for at flyve 15 meter udfra klippen, blev det mere til at “falde” 12 ud ned fra klippen!

Vi tog Génépy-pisten ned sammen med Mark – en x-pukkelløber fra Holland, vi havde mødt i løbet af dagen.
Génépy-pisten var endnu ikke officielt åbent endnu, men Philippe Dufour havde allerede i sidste uge fortalt om, hvordan han og nogle af de franske landsholdsløbere, havde taget den ned til byen.
Oure Idrætshøjskole havde også benytte sig af pisten, hvor de halvvejs nede ad pisten mod Tignes, havde gået det sidste stykke op til Col de Fresse, og fortsat ned på den anden side til La Daille og Val d’Isère.

Da vi endnu ikke kunne se præcist, hvor pisten burde ligge henne, skar vi ind over siden, og fik nogle gode skråninger med fed puddersne til knæene!
Èt sted så Rolf faren ved den megen sne, og begyndte at trampe hårdt med sine ski! Resultatet var, at sneen pludselig skred væk under os, og ned på det flade stykke under os!
Der var ca. skredet 8 gange 10 meter i en dybde af ca. ½ meter, og vi var glade for at vi ikke var blevet taget med af sneen!
Der var nok ikke sket noget, når der ikke var mere sne indblandet, og skråningen ikke var mere end nogle hundrede meter, men det fik os til at tænke en ekstra gang, hvilket også minder én om altid at være på vagt – også senere i sæsonen, når det rigtigt gå løs! 😉

Vi fortsatte ned til Génépy-pisten, og videre ned til Tignes. Vi kunne, på grund af vores usædvanlige rute ned til byen, køre lige frem til lejligheden! 🙂
Da vi først var hjemme ved halv fire tiden, og havde planlagt en lang gåtur om aftenen, var der ikke noget eftermiddagstræning i fitness centeret.
Vi havde desuden ikke set noget til hverken Anja eller Kim, og deres bil holdt stadig ikke parkeret, hvor den plejede at stå – så de var nok ikke kommet tilbage fra Val Thorens endnu, selvom de havde fortalt os, at de ville være tilbage allerede i går aftes…

Mark kom forbi i lejligheden, og da vi mere eller mindre introducerede ham for internettet 😀 missede vi supermarkedet… Vi bestilte derfor, på bedste dansk/hollandske stil, pizza til aftensmad 😛

Ved 23-tiden begyndte Rolf og jeg igen at klæde os i skitøjet! Vi skulle på stjerneskudsekspedition! 😀
Det var nemlig natten, hvor jorden svævede igennem efterladenskaberne af kometen Temple-Tuttle, der passerede os i starten af året!
Fænomenet, som kaldes Leoniderne, skulle give os 100-150.000 stjerneskud i timen, og Rolf og jeg, havde bestemt os for at se dette natursceneri fra en bjergtop, langt fra en hver forurenende og ødelæggende lyskilde! 😉

Klokken halv tolv startede vi, godt klædt på, og med skiene spændt på rygsækkene!
Vi gik op ad pisten mod Tovière, som ligger på en top over byen i ca. 2750 meters højde – ca. 650 højdemeter over Tignes.
Vi holdt en pause, da vi havde gået nogenlunde halvvejs, og jeg blev temmeligt overrasket, da uret viste, at vi allerede havde gået i en time!
Rolfs højdemåler viste, at vi havde gået ca. 350 meter op ad bjerget, hvilket passede meget godt i forhold til vores umiddelbare forventninger.

Vi havde set 6-7 stjerneskud imens vi havde gået, men det havde været svært at koncentrere sig både om at se op i nattehimmelen, samtidigt med at gå!
Det var vigtigt at gå i et jævnt tempo, uden for mange rytmeforstyrelser, for ikke at blive alt for forpustet, eller komme til at svede for meget! Blev vi først for varme, ville det blive umuligt senere at holde varmen, når vi nåede toppen – temperaturen var jo ikke ligefrem blevet varmere siden de -17° C tidligere i dag…!

Så for at koncentrere os om at gå, havde vi derfor begge tendens til at se ned i pisten, mens vi i vores skistøvler gik i små skridt op ad pisten.
Hver 50. meter op ad pisten, stod der en larmende snekanon, og sprøjtede frossent vand ud over pisten. Der var så meget tryk på kanonerne, at det meste af strålerne, forsvandt ud på den anden side af pisten, og ned i off-pisten mod byen! Nogle steder havde kanonerne dog været i gang i så langt tid, at der lå en to meter høj og ti meter lang isbunke på tværs af pisten!
Vi lagde mærke til dette, og noterede os også at underlaget på pisten var ren is, hver gang man gik ind under en snekanon.
På afstand kunne man i mørket ikke se disse isbunker, og vi var derfor klar over at vi skulle passe på, når vi igen skulle ned – på ski!
På grund af det meget isede underlag omkring disse kæmpe isbunker, ville en katastrofeopbremsning være umulig!

Vi holdt nogle flere pauser længere oppe ad bjerget, og hver gang stod vi og så blindt op i den totalt klare nattehimmel!
Kun én gang før – på en græsk ø, Simi, nær Tyrkiet, har jeg set så mange stjerner før!!! 😀
Der var et klart og tydeligt spor af Mælkevejen hen over himmelen fra Syd mod Nord, og i vest stod Venus og lyste så klart, at man skulle tro, at den havde en aftale med Månen, som var fraværende, da denne nat var natten før Nymåne! 😀
Vi kunne desuden se både Mars og Jupiter, og da vi havde gået i et stykke tid, stod Siriusstjernen op, og blinkede heftigt over Col de Fresse i Syd!

Her i Alperne, kan man ofte se den vildeste nattehimmel, i forhold til derhjemme!
Denne nat var dog ekstraordinær, da vi var gået så lang væk fra byen! Det eneste lys fra byen, som man stadigvæk kunne se, var det lys, som blev kastet op på Grand- og Petit Balme bjergene langt væk, på modsatte side af byen. Dette så dog også helt vild flot ud, og vi ærgrede os en del over, at vi ikke havde Jakobs spejlreflekskamera med til at tage nogle natbilleder af netop dette…
Med en lukketid på et minut eller to, kunne vi have fået nogle vilde bjergnattebilleder, men det må vente til en anden gang…!

Efter at vi havde gået i en time og trekvarter, nåede vi restauranten på Tovière-toppen ca. 650 meter over byen.
Vi havde nu set en 15-20 stjerneskud, og var klar til at se i hvert fald lige så mange, nu hvor vi endelig var kommet derop!
Vi kravlede op på taget af restauranten, som endnu ikke havde åbnet for vinteren, og lagde os til rette – som Kalle i Træet – og så forventningsfulde op i stjernehimlen.
Mens vi lå og kikkede op, ringede Rolf til sin ven Torben, og til sin mor hjemme i Danmark, for at fortælle dem om vores stjerneskudsekspedition – de lå begge og sov (sorry about that, Torben og Berit…) 😉

Vi nåede at se 4-5 stjerneskud, mens vi lå på taget, men da det var ca. -20° C, og vi alligevel havde svedt noget på vej op ad bjerget, begyndte det hurtigt at blive temmelig koldt! 😐
Vi kravlede ned fra restauranten igen, og begyndte at gå rundt for at holde varmen, mens vi mere eller mindre konstant holdt synet rettet mod sydhimmelen.

Nogle af de stjerneskud vi så, var så kraftige og lange, at sporet blev hængende i himmelen i et sekund eller to efter, at selve stjerneskuddet havde flænset himmelen!
Hver gang vi så et stjerneskud, udbrød vi i et eller andet: “Årh-jaah, maand!”, og nogle gange kunne man, hvis man ikke selv havde set stjerneskuddet, nå at se sporet efter det, når den anden udbrød i vildelse! 😀 :-
Mange af disse flænsende lysspor nåede vi dog begge at se, hvilket var med til at gøre den fælles oplevelse endnu stærkere!!! 😀

Da vi havde frosset oppe på toppen i lidt over en time, besluttede vi os for at tage hjem…
Jeg lagde ud med at køre i plov, og næsten blinde, ned imod det første sving, men blev kraftigt distraheret og blændet, da mine ski begyndte at gnistre for vildt til begge sidder!
Jeg kørte tilsyneladende hen over nogle sten, men kunne på grund af den blændende effekt gnisterne havde, ikke dirigere uden om!
Resultatet blev at mine ski gnistrede for vildt indtil jeg nåede svinget 20-30 meter længere nede!
Rolf råbte som om han havde set det vildeste stjerneskud, men det var tilsyneladende mine ski han havde set..!
Af ømhed over for mine ski, kunne jeg næsten mærke gnisterne og stenene direkte op i mine ellers følelsesløse fødder…! 🙁 🙁

Vi fortsatte ned af pisten i mod Tignes i næsten blinde!
Vi kørte meget langsomt, og i plov, da pisten ikke var præpareret – den var jo endnu ikke officielt åbnet endnu – og fordi vores øjne hellere ville kigge op i himmlen efter flere stjerneskud! 😉
Da vi kom længere ned af bjerget, og det blev lidt stejlere, kunne man se mere, og vi kunne begyndte at svinge i 20-30 cm puddersne.
Det var for vild en oplevelse, og vi nød vist begge denne del af turen! 🙂
Når den ene overhalede den anden, virkede det næsten som at se et spøgelse på ski – fordi man hverken kunne se selve sneen eller skistøvlerne i mørket – så det så ud som om man bare svævede forbi ½ meter over jorden!!! 😉
Længere nede blev vi igen nødt til at køre i plov, da puddersneen blev afløst af et stenhårdt iset underlag, og nattens uendelige stilhed, af snekanonernes overdøvende larmen..!

Da vi endelig nåede ned til Tignes igen, var klokken blevet næsten halv fire om natten, og vi var glade for at der ikke var nogen, der så os, da de sikkert havde troet at vi var syge i hovederne, sådan at stå på ski midt om natten…! 😉 hehe.

Vi havde i alt set 30-35 stjerneskud den nat!!!
En udforglemmelig oplevelse 😀

Hviledag: Udvidede skitesten til min homepage

Vågnede klokken 12. Det sneede stadigvæk, men vi bestemte os for at tage op på ski alligevel. Rolf tog afsted lidt før mig, da jeg ventede et telefonopkald. Inden telefonen ringede og jeg var klar på ski, var klokken blevet et… Men jeg syntes alligevel, at det var besværet værd, lige at tage op i de par timer, der var tilbage. Da jeg kom ned på vejen, og så hvordan Grand Motte var indhyllet i skyer, stod jeg lige et par minutter, og overvejede situationen, inden jeg gik tilbage til lejligheden! Jeg syntes alligevel ikke at det var besværet – og pengene værd at tage op på toppen, hvor man alligevel ikke ville kunne se konturerne i det flade lys. Jeg gik tilbage til lejligheden, for at fortsætte det arbejde på skitesten, jeg var gået i gang med i sidste uge. Da det blev aften, tog Rolf og jeg ned til Tignes – Le Lac, for at aflevere de videofilm vi havde lejet i lørdags. Manden i forretningen, havde fortalt os, at vi kunne beholde filmene til mandag, da han havde lukket om søndagen (en videoforretning som har lukket om søndagen????). Vi tomlede ned til Le Lac, og blev efter et kvarters tid, taget op af to venlige piger. Pigerne satte os af foran videoforretningen, og vi havde på det tidspunkt bestemt os for at tage en ny film med hjem. Til vores overraskelse var videobiksen lukket!!!! Vi bandede franskmændenes åbnings- og lukketider langt væk, og blev enige om at han sikkert havde haft lukket på grund af dårligt vejr, og derfor ikke havde haft lyst til at gå på arbejde! I Frankrig eksisterer ordet “service” ikke! I Frankrig handler det fx ikke om at have en videoforretning, som har åbent, når det er passende for kunderne at komme og leje eller aflevere film, eller når vejret er dårligt osv., men der i mod om at have åbent, når det er passende for ejeren – eller den ansatte, at gå på arbejde – og det er jo i hvert fald hverken når vejret er dårligt, eller når lifterne har lukket!!! Vi tomlede tilbage igen, og gik tidligt i seng, da vejret skulle blive godt næste dag.

Hviledag: Sneen falder stadigvæk

Sod op ved halvtolvtiden og var på ski en times tid senere. Det sneede stadigvæk, men man kunne dog fornemme solens skarpe stråler indimellem igennem utydelige huller i skyerne! Vi kunne spænde skiene på helt oppe ved lejligheden i Curling, og køre langs vejen ned til Funiculairen! Der var mange mennesker nede ved Funiculairen på trods af det “dårlige” vejr – men det var jo også søndag, og man kunne tydeligt mærke, at sæsonen nærmede sig med hastige skridt! Da vi kom op til restauranten, var det kun La Leisse, som var åbent. Det blæste kraftigt fra nordvest (hvor vinden næsten altid kommer fra i Tignes om efteråret), og da temperaturen viste -11° C på terrassen i 3052m, blev vi derfor nødt til at pakke os godt ind i hue, hætte og goggles, for at minimere den del af ansigtet, som var ude i fri luft. Vi tog et par ture på Leisse, men for mange havde allerede kørt ned af den, til at der var noget frit løssne tilbage! Vi kunne dog hoppe de små klipper nederst, hvor man til sin store fryd landede i over en meters sne!J Når man stavede sig tilbage til pisten, gik sneen til midt på lårene – og det på trods af, at man havde ski på!!!J Vi kørte i lift op efter første tur med en pige, som vi på grund af hendes udsende og tøjstil, var sikre på at hun var svensk. Det var hun ikke! Derimod var hun fransk ESF skilærer i Val Thorens, men var lige ovre i Tignes og træne inden sæsonen startede, ligesom os! Rolf tog kun et par ture, før han kørte ned igen, og jeg fortsatte nogle ture endnu. Da jeg kort efter, at Rolf var kørt, mødte nogle af instruktørerne fra Oure, fortsatte jeg sammen med dem. Vi blev på Leisse indtil klokken lidt i tre, hvorefter vi ræsede ned til Tignes ad Double M. Der var alt for mange mennesker på pisten, så det var passende, at det var sidste tur! Da jeg kom op i lejligheden, var Rasmus og Jakob kommet for at se den sidste af de film vi lejede i går, og lidt efter kom Martina også. Jeg lagde mig vist lidt for godt tilrette foran filmen, for jeg nåede ikke at se meget af den, før jeg gik i brædderne! Da jeg vågnede igen, var klokken blevet lidt over ni, og der var Robin Hood på fjernsynet – den hvor Kevin Kostner taler flydende fransk uden at bevæge munden til lyden! Det sneede heldigvis stadigvæk kraftigt, så nu kan det være, at der snart er en ordentlig bund til at løbe off-piste senere på sæsonen! 😀

Hviledag: Videoaften

Stod op ved tolvtiden. Sneen væltede stadigvæk ned!J Jakob og Rasmus kiggede forbi lidt over et. De ville have været på ski, men havde ligesom os, droppet ideen, da de havde set ud af vinduet – for meget sne i luften!J De var i stedet for, gået i supermarkedet, og havde købt kager, inden de havde slået vejen forbi vores lejlighed! Det meste af eftermiddagen gik med at lave ingenting sammen… Jeg ringede til vores gode ven, og chefredaktør af SKiEUR Bruno Bertrand, for at spørge ham om det var OK at lægge vores oversatte udgave af hans skitest op på nettet. Han sagde, at det var ikke noget problem, og at han syntes at det var en cool idé vi der havde fået!J Jeg spurgte ham samtidigt, om han stadig havde de K2 Outlaw – pukkelski, han havde haft i sommers til at lave skitesten med, og om jeg stadig kunne købe dem. Han sagde, at det havde han, og han havde også nogle andre pukkelski jeg kunne købe, hvis jeg var interesseret! Vi aftalte, at lave en lignende deal som sidste år, dvs. købe en masse ski af ham, og afregne, når skiene var solgt videre! Vi skulle lige aftale nærmere i næste uge, når han alligevel kom til Tignes, så ville han også medbringe skiene!J Ved firetiden tog jeg til Tignes – Le Lac med Rasmus, for at forhøre os angående leje af videofilm til om aftenen. Videoforretningen havde selvfølgelig ikke åbent endnu, så jeg returnerede et par timer senere med Rasmus, og vi lejede tre film; The Goonies, Evil Death og Dantes Peak – alle fransk synkroniseret, da denne videoforretning placeret midt i en populær turistby, ikke ejede en film på originalsprog! Kan det så blive mere fransk??? Efter en ½ film, glemmer man dog næsten, hvor plat det er, når kendte amerikanske skuespillere, taler flydende fransk – uden at munden passer til lyden!!! Da vi klokken tre, gik i seng, sneede det stadigvæk! Det havde kun holdt en kort pause i en lille times tid tidligt på aftenen. Der var nok faldet 50 cm sne i byen i købet af de sidste 24 timer!!! 😀 😀
Vi glæder os til at se, hvor meget, der er faldet på gletscheren, siden i går eftermiddags – 1 meter måske??? 😀 😀

FREDAG d.13. – Hoppede nogle fede kanter og startede forberedelserne til en ny dansk skifilm

Vågnede klokken ni til blå himmel og 20-30 centimeters powder! Der var lige et par telefonopkald, vi skulle igennem, inden vi kunne tage op på ski. Rolf fik talt med en potentiel tøjsponsor til vores skifilm, og det lød lovende. Jeg fik ringet til min gode ven Benjamin, som jeg ikke havde talt med i alt for langt tid. Sidst vi talte sammen, for et par måneder siden, var han lige blevet far, og nu var han sgu’ også lige blevet gift!!!J J Han kom med et par gode råd til vores film, og kunne til min store glæde fortælle at han sammen med Gitte og Bertram, ville komme til Val Thorens i to uger til påske! Mens jeg havde talt med Benjamin, var himlen blevet overskyet, men vejret var dog stadig hæderligt. Jeg var oppe i puklerne ved ellevetiden, men nåede kun nogle få ture inden Kim og Anja tog ned og til Val Thorens for weekenden. Trancen på min ene stav røg af allerede i første gennemløb, så jeg lånte Tignestræneren Bertrands stave indtil han tog hjem. Efter at have kørt i lift med Rolf, kom Beranice, Johann Gregoires lillesøster hen og fortalte mig, at hun syntes at jeg også burde farve mit hår, men at blåt nok ville passe mig bedst! Vi får se, måske til nytår…!J Da alle var taget ned fra pukkelsporet, og jeg derfor var tvunget til at stå med mine egne stave, tog Rolf og jeg et par friløbsture. Vi lagde ud med at tage op på toppen, og køre ud under téléphériquen. Vi ville hoppe i den nye sne, ud over kanten, som jeg havde gjort det i forgårs! Da jeg kendte kanten, hoppede jeg derfor først ud over! Desværre havde jeg ikke nok fart på, og hoppede derfor kun en fem-seks meter ud over kanten! Præcis som sidst, blev jeg fanget af sneen, da jeg landede, og lavede sidelæns saltomortale inden jeg igen landede og kunne forsætte i store sving ned af den stejle side!J Jeg nåede lige at få mit kamera frem, inden jeg så Rolf komme flyvende udover kanten længere oppe, men jeg var desværre ikke hurtig nok til at få taget noget billede… Vi kørte ned til 3500-slæbet, men i stedet for at tage op, som når vi kører pukler, hoppede vi direkte ud over snoren, og fortsatte i store sving ned igennem off-pisten mod La Leisse. Vi kunne bag os høre de to franskmænd, som var ved at kravle under snoren, udbryde imponeret!J J Vi tog op med Leisse, og gentog hele turen! Denne gang var vi klar over at vi skulle have mere fart på, når vi hoppede den første kant, og både Rolf og jeg fløj meget længere denne gang! Jeg lavede min sædvanlige lidelæns salto i landingen, men mine ski havde åbenbart ikke fået nok, så jeg måtte også lige ned og rulle endnu en gang længere nede! Længst nede ad siden, kom jeg med alt for høj fart lige ind i nogle meget hårde “snebølger”, og tog et hovedspring på tre-fire meter, mens begge mine ski pænt blev stående parallelt og ventede på mig oppe på “bølgen”! Det virkede næsten som skiene grinede smørret af mig, da jeg gik tilbage op efter dem!J Vi kørte ned til pukkelsporet, og hentede vores rygsække, inden turen fortsatte med højere fart end før, ud over snoren og ned igennem off-pisten mod Leisse. Da vi tæt efter hinanden landede, efter at have hoppet næsten dobbelt så lang som før, ud over “snor-hoppet”, kunne jeg høre Rolf udbryde i et glædesskrig!J Lige inden vi var nede ved stolen, var der lige en klippe at hoppe, 4-5 meter, og det føltes FEDT virkelig at løbe på ski igen!!!J J J Vi snakkede, begge tilfredse over dagens to sidste ture, om hvor fedt det var, at sæsonens fem måneder først gik i gang om 3 uger, og at det hele lå foran os og ventede!!!
Da vi kom ned til Tignes tog jeg ned til Tignes – Le Lac, for at hente mit længe savnet checkhæfte, og for at hente Annes skiudstyr og tøj, efter styrtet i sidste uge. Da Centre Médical og Securité des Pistes ligger i hver sin ende af byen, tog det et par timer at få samlet alle dele. Om aftenen spiste vi igen af Jazzes Chili con Carne, hvilket satte godt fut i en hvis muskel! Gik en tur på Pub Marilyn i heftigt snevejr, men blev kun 1-2 minutter, da ingen af os, var motiveret for alle de mennesker, der var samlet dér til fest! Måske er vi ved at blive voksne? Gik direkte hjem, hvorefter Rolf gik i seng, og jeg afsluttede skitesten til vores homepages. Kom derfor sent i seng! Det sneede stadigvæk!

Startede Skitest99 til min homepage

Stod op klokken lidt over ni, og ringede til banken, for at høre om mit for længe siden bestilte checkhæfte, var kommet endnu – det var det ikke! Det var endda på trods af, at han i mandags, havde lovet mig, at nu ville det ikke blive mere forsinket! Da jeg ikke var særligt motiveret for skiløb denne morgen, tog jeg mig godt tid til at spise morgenmad. Jeg var oppe på gletscheren ved 11-tiden, og da téléphériquen ikke kørte, tog jeg de to slæb op til pukkelsporet. Stadig totalt umotiveret for skiløb, og måske en del morgensur (uden grund), bestemte jeg mig for at give puklerne en chance – i det mindste indtil det første dårlige gennemløb! Det kom på min anden tur, og jeg tog straks konsekvensen, og kørte ned til Tignes igen!L Da jeg var tilbage i lejligheden, var klokken ca. halv et, og jeg gik i gang med at oversætte en skitest vores ven Bruno Bertrand havde i sit SKiEUR Magazine her i sidste nummer. For at få det bedste resultat af oversættelsen fra fransk til dansk, skrev jeg først teksten ind på computeren på fransk, fik Altavistas Translatør på Nettet til at oversætte den til engelsk, for derefter selv at oversætte den videre til dansk! Det tog resten af eftermiddagen, da det engelske jeg fik tilbage, var totalt dårligt og næsten ubrugeligt! Det meste af teksten, blev derfor oversat på gammeldags skolemaner direkte fra bladet, med den dårlige engelske tekst som “ordbog”. Klokken halv seks gik vi ned i centeret og styrketrænede til lukketid. Allerede sidst på eftermiddagen var det begyndt at sne kraftigt. Jazze havde givet os en masse Chili con Carne, så aftensmaden var let lavet – og der var MEGET af den!!! J Om aftenen lavede Rolf og jeg budget for den skifilm vi skal optage til vinter. Nu begynder det at ligne noget, og inden længe lyder startskuddet for de første prøveoptagelser!

Kørte sæsonens første couloir!

Gik ned til toget i en blanding af blå himmel og lavtliggende skyer klokken lidt over ni. Jeg havde regnet med at kunne når det tog, der afgik klokken kvart over, men da det var helligdag i Frankrig, stod der ca. en million mennesker og ventede udenfor! Jeg mødte Martina og hendes veninde Ann Sofie i ventesalen. Martina havde været forbi i lejligheden lige efter vi var stået op, for at skifte til skitøj, så jeg syntes, at det var lidt cool, at jeg alligevel nåede det samme tog! Anja stod sammen med det franske hold og ventede, da Kim, Anders og Rolf allerede havde nået et tog før os. Da vi kom op på restauranten, sad vi en halv times tid, før skyerne lettede og systemet begyndte at åbne. Vi lagde ud med en ræsertur ned af Double Plan til Tignes, og da vi igen kom op med toget, var systemet næsten helt åbent! Téléphériquen var dog stadigvæk ikke åbnet, så vi tog Champagny-slæbet op til 3500-slæbet. Det var som sædvanlig en kold tur op med de to slæbelifter, men vinden blæste også heftigt fra siden, og med de -11° C nede ved restauranten, blev vi hurtigt kolde! L Da vi kom op til puklerne, som var føget helt væk, kunne man se ud over dalen, som var dækket af skyer! Vi stod oppe i ca. 3500 meters højde i solskin og kunne se ned på skyerne, hvis overflade gik til 2900-3000 meters højde – nogenlunde restaurantens beliggenhed! Man kunne derfor, når man panorerede ud over Alperne, kun se de bjergtoppe, som var mere end 3 km høje! Det så totalt coolt ud!!! J J J Vi trænede pukler i halvanden times tid, inden jeg besluttede mig for at tage ned på restauranten, for at spise frokost. De andre ville hellere holde ud lidt længere, for siden hen at tage helt ned lidt før. Da jeg samtidig med at være temmelig sulten, hverken kunne mærke mine tær eller fingre af kulde, tog jeg til frokost alene! Jeg sad på restauranten i en times tid, før min tær var nogenlunde varme igen. Jeg havde lagt min medbragte sandwich i den fremsatte mikrobølgeovn, og kunne derfor varme mig lidt på den smeltede ost i det bløde brød! Jeg tog téléphériquen op til toppen, efter min frokostpause, og kørte ned i off-pisten under liften. Sneen var, som i går, meget vindpakket, men der lå dog 10-20 cm mere! Det føltes fedt, at køre ned af det stejle stykke ude på kanten, i store sving og høj hastighed! J Da jeg igen kom over til pukkelsporet, nåede jeg kun at få en 6-7 ture, inden de andre tog ned til Tignes. Franskmændene havde været nede i Snowparken, og hoptræne i nogle timer. De var lige kommet op til puklerne, da jeg kørte ned til frokost, men i følge Rolf, havde de kun tagen én tur inden de var kørt ned igen! Det var kun Patrick Berthon, Erics bror, som var tilbage i puklerne. Han havde et hold turister, som han havde kørt med hele dagen, og de var nu nået til puklerne! Jeg tog et par ture sammen med dem, indtil klokken var omkring halv tre. Jeg havde set nogle snowboardspor oppe under téléphériquen, som var kørt ud over kanten lige dér, hvor vi forrige sommer havde hoppet, sammen med Bruno Bertrand. Jeg skyndte mig ned til téléphériquen, for at nå den sidste op til toppen igen. Jeg måtte lige prøve at hoppe, den kant igen! Jeg kørte i de sædvanlige store sving ned under téléphériquen, men i stedet for at fortsætte helt ud til klipperne, som vi normalt gør, drejede jeg skarpt af ud mod kanten! Jeg fløj en 8-10 meter ud over kanten, og landede i den tæt vindpakkede sne med lidt bagvægt, for ikke at blive hængende. Så snart jeg landede, kastede jeg mig ind i et skarpt venstresving, for ikke at komme for langt ned af siden, men den hårde sneskorpe fangede mine støvler, og jeg mistede balancen i en sidelæns saltomortale! Jeg kom hurtigt på benene igen, og fortsatte hen imod den kant, vi normalt har kørt ned af. Da jeg stoppede op, for at se krateret og sporet efter mit hop og styrt, stod der fire mennesker og kiggede forsigtigt ud over kanten lige dér, hvor jeg havde sat af! Det var med til at gøre oplevelsen lidt federe! J J Jeg havde i téléphériquen på vej op, lagt mærke til et spor, som gik ind under liften, og da jeg tilfældigvis stod lige dér, hvor sporet drejede ind over kanten, kørte jeg efter det. Jeg kom ind i en lille “couloir” med klipper på begge sider, og en kæmpe gletscherspalte for neden! Det gjaldt nu om ikke at falde, ej heller miste sine ski! Jeg svingede, i små tætte sving, ned igennem det stejle stykke og den delvis vindpakkede sne, med en følelse af respekt for bjerget og total glæde – sikkert frembragt af adrenalinets søde rislen i blodet! Jeg kom sikkert ned, og uden om gletscherspalten, og kunne afslutte med store afslappende sving, inden jeg igen befandt mig på den præparerede piste! Jeg kørte ned til Tignes ad Double Plan, i en blanding af storslaloms- og styrløbssving! Da jeg kom op i lejligheden, var Martina på vej ud – tilbage til studierne i Chambéry, og Rolf sad foran sin computer og arbejdede. Da jeg var totalt færdig efter en fed, men kold dag, tog jeg mig en lur, inden vi klokken fem skulle op og styrketræne. Om aftenen kom brødrerne Alrøe forbi, og vi så det video, som de havde optaget om dagen!

Mortens Aften

Vågnede klokken halv ni, men da det øsede ned, kunne vi sove en halv time længere. Vi tog derfor først Funiculairen klokken halv ti. Da vi kom op på restauranten, var Anders, Anja og Kim på vej ud på ski. De havde taget toget lidt før os, men havde som sædvanligt ikke ringet inden de tog op. Udenfor var der totalt snestorm, og Rolf og jeg besluttede derfor at vente en halv times tid med at tage ud, da vores jakker var blevet pænt våde, da vi gik ned til Funiculairen i Tignes. Vi ved af bitter erfaring, blandt andet fra sommertræning, at en våd skijakke kan blive meget kold, når det begynder at sne og storme! Det franske pukkelhold sad også inde på restauranten, men da vi havde siddet i et kvarters tid og drukket en kop kaffe, tog de ned. De havde ikke en gang været ude på ski, men skulle åbenbart heller ikke nyde noget – forståeligt nok, når man kiggede ud af vinduet!!! Efter en halv times tid inde i varmen, tog vi téléphériquen op til toppen. Restauranten var stille og roligt blevet fyldt med flere og flere våde og kolde mennesker, mens vi sad derinde, så vi havde en del overvejelser, om bare at tage ned direkte… I téléphériquen fik vi pakket os så godt ind, at det kun var vores næsebor, som ikke var dækket af noget vindtæt påklædning! Vi tog én tur ned til restauranten i næsten totalt blinde, og tog derefter toget ned til Tignes, hvor det stadigvæk regnede! Da vi kom op i lejligheden, spiste vi et par flutes til frokost og checkede vores mails. Eftermiddagen gik med en lur og noget internet design. Var en tur forbi hos Anders, for at hjælpe ham med at booke en flybillet hjem til Danmark. Han skulle hjem til sin farfars begravelse i næste ugeL . Klokken halv seks gik vi i styrketræningscenteret, og trænede til de lukkede klokken syv. Anders og Krishna skulle komme til middag bagefter – de havde ikke mere gas i lejligheden, og Kim gad (sgu’) ikke køre ned efter noget mere – dette på trods af at han var den eneste i deres lejlighed, som havde en bil…! Da det nu en gang var Mortens Aften (så vidt vi vidste), købte vi en kylling, som vi på bedste skibumse manér fik en kæmpe gryderet ud af! “Dinneren” smagte fortrinligt, og vi kunne nyde den med en flaske hvid Apremont (lokal Savoie vin), som pigerne havde medbragt i sidste weekend! Vinen var desværre ikke så heldig, da den på trods af sin bronzemedalje i et eller andet, smagte som om der var “bobler” i den – det skal der IKKE være i en Apremont…! 🙁
I løbet af eftermiddagen, var regnen slået over i sne, og det væltede stadig ned, da vi lidt over et, gik i seng! 😀

Tog en masse billeder og video

Tog funiculairen klokken halv elleve og var oppe ved pukkelsporet lidt i elleve. Det blev kun til to ture med kortsving, før jeg kastede mig ud i puklerne. Den frosne sne var blød, og da det havde føget en del om natten, lå der en del “nysne” i fordybningerne. Da franskmændene også var oppe og træne, var puklerne allerede pænt store! Jeg kunne se, at Katleen Allais var med til træningen, hvilket betød at hun var tilbage på det franske hold, efter at hun i to år har været skadet! Hun smilede stolt tilbage, da jeg ønskede hende tillykke! Hun havde i forrige uge fortalt mig, at hvis ikke hun klarede udtagelserne til A-landsholdet sidste mandag, ville hun helt slutte med at køre pukler, og blive skilærer i stedet for! Hun har nu muligheden for i den kommende sæson, at forbedre sin 9. plads, som har været hendes hidtil bedste præstation i World Cuppen, i øvrigt her i Tignes for to år siden! Ved et tiden, tog Anders, Anja og Kim ned for at spise frokost. Da Brødrerne Alrøe også var kommet op i puklerne, og havde deres foto- og videoudstyr med, besluttede Rolf og jeg os for at blive på gletscheren, for at få taget nogle hopbilleder. Resten af skidagen gik med at tage hopbilleder på de store flowderhop forneden af pukkelsporene. Der blev taget billeder i alle retninger, med alle mulige forskellige figurer, og vi fik vidst knipset end 70-80 billeder af i alt! Johann Gregoire fik også lige fyret et par Back-flips af, men der var vi selvfølgelig ikke klar med kameraet..! 🙁
Da klokkken var lidt over to, tog Rolf og jeg ned til télépheriquen, for at tage op på toppen, og få nogle fede billeder ud på karmen af Grand Motte. Vi kom ud til stedet under télépheriquen, hvor jeg havde stået med Martina og nydt udsigten et par dage inden. Rolf kørte i forvejen ned af karmen for, at få nogle gode shots, når jeg så bagefter skulle komme svingende ned i mod ham. Jeg tror, at det kunne have været blevet nogle fede billeder, men kameraet svigtede selvfølgelig – sikkert fordi batterierne var blevet for kolde i løbet af dagen… 🙁
Vi kørte ned forbi restauranten, og videre ned af Double Plan til Tignes i store skærnde sving og høj fart! Da vi kom op i lejligheden, lavede vi til en afvæksling noget pasta, forefter jeg checkede vores mails, og Rolf gik i brædderne! Senere om aftenen kom Jakob og Rasmus forbi, og vi så det video, vi havde optaget om eftermiddagen. De blev i nogle timer og så nogle skifilm vi havde lånt af Jazze aftenen før.

Hviledag: Så dansk TV-Avis på Nettet

Vågnede med tømmermænd, men tog op på ski alligevel! Jeg vidste, at den kolde og friske luft ville få mig til at have det bedre. Nåede toget klokken halv to, og havde derfor lige lidt over en times tid til at løbe på ski i. Som dagen før, mødte jeg Martina på restauranten. Hun var helt færdig i musklerne, og ville derfor ikke med ud og løb, da hun nu havde bestemt sig for at køre ned – med toget…
Lagde ud med et par ture på Leisse, hvor sneen var god og blød. Der var som sædvanligt, kommet pukler ude i off-pisten, og der var allerede kørt et spor op. Efter et par ture ned igennem den naturligt puklede piste, mødte jeg Birgitte og Brian, som arbejder for Oure som instruktører. Vi blev på Leisse, og nåede at køre yderliggere nogle ture sammen, inden systemet lukkede. Brian tog toget ned, og jeg løb med Birgitte ned af pisten til Tignes. Da jeg kom hjem, tog jeg mig endnu en lur, da Rolf var stærkt optaget med sin computer! Lånte nogle gamle skifilm af Jazze, og fik aftenen til at gå med dem. Lavede spaghetti Bolognaise (til en afveksling), og nød at kunne se Tv-Avisens 21-version på internettet! Det er nu meget rart at få nogle danske nyheder ind i mellem, når man er væk så langt tid af gangen!