Tog Funiculairen klokken elleve, og kunne for en gangs skyld tage télépheriquen videre op til toppen med det samme. Som, hver dag her på det sidste, var solen skarp og himlen dybblå. Temperaturen lå på omkring -8° C, hvilket var ca. dobbelt så varmt som normalt! Da jeg kom helt op til toppen med télépheriquen, så jeg et hold gå med skiene på nakken videre op ad karmen til toppen af bjerget. Téléphériquen tager én op i en højde af ca. 3550 meter på Grand Motte gletscheren, og herfra kan man kun komme højere op, hvis man går. Turen helt til toppen fra téléphériquen tog 33 minutter, og jeg måtte skuffende konstatere, at det var den samme tid jeg havde brugt på at går de ca. 100 højdemeter sidste år! Forskellen fra sidste år til i år, var at jeg dengang var kommet til Tignes dagen før, jeg gik til toppen, og at jeg var storryger, hvor i år er jeg hverken ryger, og har været her og trænet i 6 uger…! Anyways, det var (og er altid) besværet værd, da jeg endelig kom til toppen. Holdet, som havde inspireret mig til turen, havde lige nydt udsigten i 10 minutters til, da jeg kom derop, og var derfor heldigvis klar til at køre.J Jeg havde derfor toppen, som er en 40-50 meter langstrakt karm, helt for mig selv!!!J J Da jeg stod på toppen, var klokken lidt over tolv, og solen, som derfor stod i stik syd, skinnede kraftigt nok til at det ikke en gang var koldt. Der blæste for en gangs skyld ikke en vind, og der var absolut ikke en lyd at spore i nogen retninger!!!J Det eneste bjerg i den enorme naturpark Parc de la Vanoise, som er højere end Grand Motte, er Grande Casse, som ligger et par kilometer væk, og er to hundrede meter højere. Der var derfor ikke andre bjergtoppe, som skyggede for udsigten, og man kunne derfor se 60-70 km, i næsten alle retninger! Jeg tog nogle billeder og optog lidt videofilm, inden jeg kørte ned til pisten, som starter hvor téléphériquen kommer op. Da det, undtagen i dag, altid blæser kraftigt på toppen af Grand Motte, var sneen ned fra toppen, hård og tæt vindpakket!
Jeg kørte direkte ned fra toppen til pukkelsporet, og mødte hollandske Mark, som jeg løb lidt pukler med. Efter nogle ture, mødte vi Rolf, som lige var kommet op fra Double Plan, hvor han alene havde ligget og trænet, da hverken Anja eller Kim, var dukket op! Efter yderligere nogle ture i puklerne, knækkede min stav, og jeg begyndte at filme de to andre, mens de løb i puklerne, og jeg løb ved siden af med kameraet. Bagefter optog Rolf og jeg noget forskelligt skiløb, hvor kameramanden hele tiden kørte foran, på siden eller bagved skiløberen! Vi løb nogle ture på både 3500 og La Leisse, inden vi tog Génépy-pisten ned i fuld fart, og filmede hele turen ned til Tignes!J
Da vi kom hjem, ringede Jazze, og spurgte om vi gad at hente hans kommende kok i Geneve. Da Henrik, som denne svenske kok hed, havde ventet sammen med to af hans veninder, Lena og Anna, også fra Sverige, siden klokken elleve om formiddagen på grund af togstrejke i Frankrig, kørte vi med det samme! Turen gik fint, og vi var tilbage i Tignes ved halv ellevetiden. Vi gik på “Potten” da vi kom frem, så Jazze og Henrik kunne mødes. Der mødte vi Anders, Jakob og Rasmus, som var forbi for at sige farvel, da de skulle rejse næste dag. Kim var der også, men han sagde som sædvanligt hverken hej, eller farvel da han gik! Jeg tror, denne parodi af en træner, Kim, er skyld i at vores landshold i pukkelpiste, går i opløsning – måske allerede i løbet af denne vinter…!!! Jeg synes, at det må være surt, for de hårdtarbejdende medlemmer af holdet, at denne ene mand, både har kunne hjælpe dem frem, men nu tilsyneladende spiller Prins John fra Robin Hood, hvilket dræner medlemmerne af holdet (på nær Anja) for motivation!
På Potten fandt vi ud af at Lena og Anna skulle sove i vores lejlighed, da de hverken havde fundet bolig eller job for vinteren! Vi gik hjem med deres baggage, og kort efter kom Jakob og Rasmus forbi med Risengrød de lige havde været hjemme og lave! Vi spiste deres “afskedsmiddag” mens vi så det video, Rolf og jeg havde optaget om dagen.
Efter at vi havde set video, fortalte Anders mig, at han havde talt med Anja om Kims mærkelige opførsel over for mig, og hun var tilsyneladende enig med Kim: jeg kunne jo bare have lavet hans hjemmeside (gratis), hvis jeg ville have træning! Hun mente, åbenbart også, at jeg selv skulle have fundet ud af dette, og kommet til Kim og tilbudt min hjælp…!
Gik helt op til toppen af Grand Motte: Kanon udsigt!
November 23, 1998 by Leave a Comment