Kørte sæsonens første couloir!

Gik ned til toget i en blanding af blå himmel og lavtliggende skyer klokken lidt over ni. Jeg havde regnet med at kunne når det tog, der afgik klokken kvart over, men da det var helligdag i Frankrig, stod der ca. en million mennesker og ventede udenfor! Jeg mødte Martina og hendes veninde Ann Sofie i ventesalen. Martina havde været forbi i lejligheden lige efter vi var stået op, for at skifte til skitøj, så jeg syntes, at det var lidt cool, at jeg alligevel nåede det samme tog! Anja stod sammen med det franske hold og ventede, da Kim, Anders og Rolf allerede havde nået et tog før os. Da vi kom op på restauranten, sad vi en halv times tid, før skyerne lettede og systemet begyndte at åbne. Vi lagde ud med en ræsertur ned af Double Plan til Tignes, og da vi igen kom op med toget, var systemet næsten helt åbent! Téléphériquen var dog stadigvæk ikke åbnet, så vi tog Champagny-slæbet op til 3500-slæbet. Det var som sædvanlig en kold tur op med de to slæbelifter, men vinden blæste også heftigt fra siden, og med de -11° C nede ved restauranten, blev vi hurtigt kolde! L Da vi kom op til puklerne, som var føget helt væk, kunne man se ud over dalen, som var dækket af skyer! Vi stod oppe i ca. 3500 meters højde i solskin og kunne se ned på skyerne, hvis overflade gik til 2900-3000 meters højde – nogenlunde restaurantens beliggenhed! Man kunne derfor, når man panorerede ud over Alperne, kun se de bjergtoppe, som var mere end 3 km høje! Det så totalt coolt ud!!! J J J Vi trænede pukler i halvanden times tid, inden jeg besluttede mig for at tage ned på restauranten, for at spise frokost. De andre ville hellere holde ud lidt længere, for siden hen at tage helt ned lidt før. Da jeg samtidig med at være temmelig sulten, hverken kunne mærke mine tær eller fingre af kulde, tog jeg til frokost alene! Jeg sad på restauranten i en times tid, før min tær var nogenlunde varme igen. Jeg havde lagt min medbragte sandwich i den fremsatte mikrobølgeovn, og kunne derfor varme mig lidt på den smeltede ost i det bløde brød! Jeg tog téléphériquen op til toppen, efter min frokostpause, og kørte ned i off-pisten under liften. Sneen var, som i går, meget vindpakket, men der lå dog 10-20 cm mere! Det føltes fedt, at køre ned af det stejle stykke ude på kanten, i store sving og høj hastighed! J Da jeg igen kom over til pukkelsporet, nåede jeg kun at få en 6-7 ture, inden de andre tog ned til Tignes. Franskmændene havde været nede i Snowparken, og hoptræne i nogle timer. De var lige kommet op til puklerne, da jeg kørte ned til frokost, men i følge Rolf, havde de kun tagen én tur inden de var kørt ned igen! Det var kun Patrick Berthon, Erics bror, som var tilbage i puklerne. Han havde et hold turister, som han havde kørt med hele dagen, og de var nu nået til puklerne! Jeg tog et par ture sammen med dem, indtil klokken var omkring halv tre. Jeg havde set nogle snowboardspor oppe under téléphériquen, som var kørt ud over kanten lige dér, hvor vi forrige sommer havde hoppet, sammen med Bruno Bertrand. Jeg skyndte mig ned til téléphériquen, for at nå den sidste op til toppen igen. Jeg måtte lige prøve at hoppe, den kant igen! Jeg kørte i de sædvanlige store sving ned under téléphériquen, men i stedet for at fortsætte helt ud til klipperne, som vi normalt gør, drejede jeg skarpt af ud mod kanten! Jeg fløj en 8-10 meter ud over kanten, og landede i den tæt vindpakkede sne med lidt bagvægt, for ikke at blive hængende. Så snart jeg landede, kastede jeg mig ind i et skarpt venstresving, for ikke at komme for langt ned af siden, men den hårde sneskorpe fangede mine støvler, og jeg mistede balancen i en sidelæns saltomortale! Jeg kom hurtigt på benene igen, og fortsatte hen imod den kant, vi normalt har kørt ned af. Da jeg stoppede op, for at se krateret og sporet efter mit hop og styrt, stod der fire mennesker og kiggede forsigtigt ud over kanten lige dér, hvor jeg havde sat af! Det var med til at gøre oplevelsen lidt federe! J J Jeg havde i téléphériquen på vej op, lagt mærke til et spor, som gik ind under liften, og da jeg tilfældigvis stod lige dér, hvor sporet drejede ind over kanten, kørte jeg efter det. Jeg kom ind i en lille “couloir” med klipper på begge sider, og en kæmpe gletscherspalte for neden! Det gjaldt nu om ikke at falde, ej heller miste sine ski! Jeg svingede, i små tætte sving, ned igennem det stejle stykke og den delvis vindpakkede sne, med en følelse af respekt for bjerget og total glæde – sikkert frembragt af adrenalinets søde rislen i blodet! Jeg kom sikkert ned, og uden om gletscherspalten, og kunne afslutte med store afslappende sving, inden jeg igen befandt mig på den præparerede piste! Jeg kørte ned til Tignes ad Double Plan, i en blanding af storslaloms- og styrløbssving! Da jeg kom op i lejligheden, var Martina på vej ud – tilbage til studierne i Chambéry, og Rolf sad foran sin computer og arbejdede. Da jeg var totalt færdig efter en fed, men kold dag, tog jeg mig en lur, inden vi klokken fem skulle op og styrketræne. Om aftenen kom brødrerne Alrøe forbi, og vi så det video, som de havde optaget om dagen!