Tog en masse billeder og video

Tog funiculairen klokken halv elleve og var oppe ved pukkelsporet lidt i elleve. Det blev kun til to ture med kortsving, før jeg kastede mig ud i puklerne. Den frosne sne var blød, og da det havde føget en del om natten, lå der en del “nysne” i fordybningerne. Da franskmændene også var oppe og træne, var puklerne allerede pænt store! Jeg kunne se, at Katleen Allais var med til træningen, hvilket betød at hun var tilbage på det franske hold, efter at hun i to år har været skadet! Hun smilede stolt tilbage, da jeg ønskede hende tillykke! Hun havde i forrige uge fortalt mig, at hvis ikke hun klarede udtagelserne til A-landsholdet sidste mandag, ville hun helt slutte med at køre pukler, og blive skilærer i stedet for! Hun har nu muligheden for i den kommende sæson, at forbedre sin 9. plads, som har været hendes hidtil bedste præstation i World Cuppen, i øvrigt her i Tignes for to år siden! Ved et tiden, tog Anders, Anja og Kim ned for at spise frokost. Da Brødrerne Alrøe også var kommet op i puklerne, og havde deres foto- og videoudstyr med, besluttede Rolf og jeg os for at blive på gletscheren, for at få taget nogle hopbilleder. Resten af skidagen gik med at tage hopbilleder på de store flowderhop forneden af pukkelsporene. Der blev taget billeder i alle retninger, med alle mulige forskellige figurer, og vi fik vidst knipset end 70-80 billeder af i alt! Johann Gregoire fik også lige fyret et par Back-flips af, men der var vi selvfølgelig ikke klar med kameraet..! 🙁
Da klokkken var lidt over to, tog Rolf og jeg ned til télépheriquen, for at tage op på toppen, og få nogle fede billeder ud på karmen af Grand Motte. Vi kom ud til stedet under télépheriquen, hvor jeg havde stået med Martina og nydt udsigten et par dage inden. Rolf kørte i forvejen ned af karmen for, at få nogle gode shots, når jeg så bagefter skulle komme svingende ned i mod ham. Jeg tror, at det kunne have været blevet nogle fede billeder, men kameraet svigtede selvfølgelig – sikkert fordi batterierne var blevet for kolde i løbet af dagen… 🙁
Vi kørte ned forbi restauranten, og videre ned af Double Plan til Tignes i store skærnde sving og høj fart! Da vi kom op i lejligheden, lavede vi til en afvæksling noget pasta, forefter jeg checkede vores mails, og Rolf gik i brædderne! Senere om aftenen kom Jakob og Rasmus forbi, og vi så det video, vi havde optaget om eftermiddagen. De blev i nogle timer og så nogle skifilm vi havde lånt af Jazze aftenen før.

Speak Your Mind

*