Snestorm på toppen

Anders ringede klokken ni og sagde, vi ikke skulle op på gletscheren og træne, men at de ville gå over på taget af parkeringshuset, og træne spurter. Vejret så ikke så slemt ud udenfor, men det blæste åbenbart så meget oppe på gletscheren, at der kun var en stolelift og en slæbelift åben…
Oppe på parkeringshuset kunne jeg desværre kun spurte én gang, før smerten i mit højre lår brød ud igen! Kim sagde at det var bedre at vente med at belaste det for meget til, det var gået helt over, og at det var bedre at “foote” i stedet for. Jeg løb derfor en tur rundt om Tignessøen. Da jeg kom tilbage, var de andre færdige, og kørt hjem.
Efter alt for meget kiggen ud af vinduet i kedsomhed (Rolf og Anders var begge helt væk i hver deres computer), ringede jeg ned til liftkontoret STGM for at høre hvordan det vejret var oppe på gletscheren. Det var stadig det samme som om morgenen, så jeg besluttede mig, i mangel af bedre, at tage derop alligevel. Da jeg nåede toppen, var det cirka to timers skiløb tilbage, før systemet lukkede. Termometeret ude på terrassen viste -8°C, da jeg kom ud af toget, og det sneede sidelæns på grund af den kraftige vind, så jeg fik hurtigt rullet min hætte ud, og sat et par goggles på hovedet! Ude ved télépheriquen så jeg det svenske pukkellandshold på vej ud over kanten med retning af slæbet Roussolin. Jeg fik skiene på i en fart, og fulgte efter dem, så jeg ikke behøvede at løbe alene rundt, men de forsvandt i flat-lightet for næsen af mig… Jeg lagde derfor ud med nogle kortsving ned af den flade piste mod slæbet. Det var ikke til at se hvor overfladen af sneen var, da både snevejr, piste, og himmel faldt sammen i et! På vej op med slæbet, så jeg at svenskerne, var taget over i SnowParken, for at hoppe. Men jeg overvejede at køre derover, var der én, der fyrede en heli-spread af, og en anden lavede dobbelt twist-spread. I og med at man skulle gå op igen for at hoppe, droppede jeg hurtigt overvejelserne med at køre derover, og tog i stedet en tur ned af La Leisse. På Leisse mødte jeg nogle stykker fra Oure Idrætshøjskole, og løb med dem resten af dagen. På “Leissen” mødte jeg også Eric Berthon, som i sin uges ferie fra sit landholdstrænerjob, holdt et pukkelkursus, for normale turister – ligesom han gjorde før han blev træner for der franske pukkellandshold i sommer. Efter halvanden times skiløb, med en del forværring af vejret, lukkede “Leissen” lidt før tid, og vi gik ind på restauranten for at skifte sko og for at lige at få varmen indtil (det kolde) tog kørte os ned igennem bjerget til Tignes. Nede i byen, var det, til min store glæde begyndt at sne, mens jeg havde været på ski. Jeg gik op i lejligheden, hvor Rolf stadigvæk, var helt opslugt af sin computer. Han havde, mens jeg havde været på ski, fået skrevet seks sider på sin beskrivelse af, hvordan man løber pukkkelpiste – teknik, hop, osv.… Klokken fem gik vi op på Potten til Jazze, for at høre om vi kunne låne hans til at køre til Les Deux Alpes dagen efter, for at kikke på Mondial de Ski, men desværre skulle han selv bruge bilen… L Vi gik derefter ned i centeret og trænede fysisk i et par timer. Efter fysisk træning og en tur i supermarkedet, gik vi hjem og lavede mad. Vi havde aftalt med Anders at spise sammen, da Anja og Kim, var taget til Val Thorens for weekenden. Da Anders kom over, havde han brødrene Alrøe (Jakob & Rasmus) med, og de blev selvfølgelig inviteret med på dinner. De to brødre fra Århus, var ikke så meget inde i computere, så det var både sjovt og nemt at imponere dem, med bærbare computere, trådløse filoverførsler via de infrarøde porte og internet…! En skibums er ikke helt de samme som det var i firserne, men det ved folk ikke der hjemme i Danmark. Tiden har udviklet sig, og det har skibumserne også! I Val Thorens, hvor vi plejer at holde til, er det næsten sjældent, at komme ind i en bumselejlighed, hvor der ikke er både fjernsyn og video. Mange har deres stereoanlæg samt deres 100 CD’ere med, og nogle deres computere. Man kan sige, at en skibums nu om dage, er det folk ville kalde en luksusbums, men vi bor dog trods alt stadig en fire-fem stykker i en lejlighed på 28 m2 i fem måneder, så man har ikke det helt store privatliv – heller ikke når man har nogen med hjemme om natten…! J
Efter en luksus kyllinge-ris ret til ca. 13 Frf pr. pers. (dyrt i forhold til hvad vi normalt har spist for), gik vi en tur på Potten og fik en cola. Til vores store overraskelse var det svenske pukkelhold, ved at drikke sig fra sans og samling i vodka og øl – men de er jo svenskere…! Vi blev kun kort tid på Potten, og gik på vej hjem, lige forbi Pub Marilyn, for at hilse på Sandra og Olivier, som ejer stedet. Det er måske deres sidste sæson, da de åbenbart, har fået tilbudt en god pris for den populære bar.