Hviledag: Udvidede skitesten til min homepage

Vågnede klokken 12. Det sneede stadigvæk, men vi bestemte os for at tage op på ski alligevel. Rolf tog afsted lidt før mig, da jeg ventede et telefonopkald. Inden telefonen ringede og jeg var klar på ski, var klokken blevet et… Men jeg syntes alligevel, at det var besværet værd, lige at tage op i de par timer, der var tilbage. Da jeg kom ned på vejen, og så hvordan Grand Motte var indhyllet i skyer, stod jeg lige et par minutter, og overvejede situationen, inden jeg gik tilbage til lejligheden! Jeg syntes alligevel ikke at det var besværet – og pengene værd at tage op på toppen, hvor man alligevel ikke ville kunne se konturerne i det flade lys. Jeg gik tilbage til lejligheden, for at fortsætte det arbejde på skitesten, jeg var gået i gang med i sidste uge. Da det blev aften, tog Rolf og jeg ned til Tignes – Le Lac, for at aflevere de videofilm vi havde lejet i lørdags. Manden i forretningen, havde fortalt os, at vi kunne beholde filmene til mandag, da han havde lukket om søndagen (en videoforretning som har lukket om søndagen????). Vi tomlede ned til Le Lac, og blev efter et kvarters tid, taget op af to venlige piger. Pigerne satte os af foran videoforretningen, og vi havde på det tidspunkt bestemt os for at tage en ny film med hjem. Til vores overraskelse var videobiksen lukket!!!! Vi bandede franskmændenes åbnings- og lukketider langt væk, og blev enige om at han sikkert havde haft lukket på grund af dårligt vejr, og derfor ikke havde haft lyst til at gå på arbejde! I Frankrig eksisterer ordet “service” ikke! I Frankrig handler det fx ikke om at have en videoforretning, som har åbent, når det er passende for kunderne at komme og leje eller aflevere film, eller når vejret er dårligt osv., men der i mod om at have åbent, når det er passende for ejeren – eller den ansatte, at gå på arbejde – og det er jo i hvert fald hverken når vejret er dårligt, eller når lifterne har lukket!!! Vi tomlede tilbage igen, og gik tidligt i seng, da vejret skulle blive godt næste dag.

Speak Your Mind

*