Blev vækket, da Martina bankede på døren klokken halv ti, og stod op med det samme, da vejret faktisk var ganske pænt. Pigerne fik hurtigt skiftet og tog afsted med det samme. Rolf og jeg havde ikke så travlt, da vi egentligt havde fridag. Vi tog os derfor god tid til at spise morgen mad. Efter aftale med Anders mødte vi ham ved Funiculairen, og tog op sammen. Allerede på vej ned til toget, kunne man se, hvordan det lukkede til på toppen. Nede i ventesalen, mødte vi Marja og Erika fra det svenske hold. De så pænt trætte ud, og bekræftede, ar de havde lukket diskoteket Blue Girl i flot stil aftenen før! Kort efter kom Kurre og Roger – de så ud til at have det værre end pigerne… Da vi kom op på restauranten, havde det allerede lukket en del til, og efter det kvarters tid, det tog at skifte støvler, var det blevet endnu værre! Téléphériquen var som sædvanligt lukket på grund af vind, så vi var tvunget til at køre ned til slæbet. Efter en blæsende tur op med Roger i slæbeliften, sluttede jeg mig til Anders og Rolf, og vi tog med svenskerne op med det øverste slæb “3500”. Da vi endelig nåede toppen, havde det lukket til, og det var svært at skelne det nykørte pukkelspor, på grund af det flatlight, der på ingen tid var kommet. Vi nåede nogle ture i sporet, inden det lukkede helt til, og da der var masser af blød sne, forsøgte jeg mig på sæsonens første helikopter. Det var måske ikke i bedste stil, men jeg kom da rundt, og kunne holde mig i sporet, så jeg kastede mig ud i tre-treseren, hver gang jeg kom til det nederste hop – uanset, om jeg kunne se hoppet, eller ej! Det gik ikke så godt for nogle af os i puklerne, men det lykkedes mig faktisk at lave heli, hver gang, på hop nummer to! Klokken næsten et, gav vi op på grund af alt for dårlig sigt, og kørte ned til restauranten, hvor hele det svenske hold allerede sad på gulvet og holdt picnic. De så godt nok smadret ud, men man kunne se, at de forsøgte at holde modet oppe, på trods af vejret uden for! Efter en lille times frokostpause, tog Anders og Rolf ned til Tignes, og jeg tog lige en tur til med Anne, Martina og en af deres veninder Ann-Sofie. Efter en tur i dårlig sigt, hoppede Anne og Ann-Sofie fra, da de ville forsøge at stå nogle porte ovre ved Roussolin-slæbet, så Martina og jeg stod videre alene. Et par ture ned af gletscheren i strid vind, og derefter over på La Leisse, da vi sikkert, ville være mere i læ af bjerget der! Jeg tror, at vi kun nåede et par ture på Leissen, før de pludseligt klarede en del op – hurtigere end det havde lukket til om formiddagen – og vi kunne se både pisten, og bjerget overfor! Vi var derfor enige om, at bliver på Leisse indtil det lukkede, cirka tre kvarter efter. Det var meget sjovere at løbe i den naturligt puklede piste, når vi kunne se sneen vi stod på. Klokken næsten tre tog vi ind på restauranten, som var ved at lukke ned, og tog det sidste tog ned til Tignes, klokken halv fire. Som aftalt, gik jeg forbi Rond Points Des Pistes, hvor svenskerne holdt til, og hentede Roger. Han skulle med op i vores lejlighed, og sende en e-mail. Da vi kom ud af hans lejlighed, tilbød han mig at bære mine ski, hvilket jeg naturligvis tog imod, da jeg selv ville have tilbudt mig det samme. På vej op igennem byen, mens vi gik og sludrede, mødte vi Anders, som ikke helt kunne forstå hvordan jeg havde fået Roger fra det svenske landshold til at bære mine ski, og ikke omvendt. Hehe J !
Der var pænt trængt i vores etværelses lejlighed, da vi kom derop, fordi pigerne imellem alt deres bagage, var ved at klæde om. Rolf var krøbet ind under dynen, for at give os andre mere plads, og fordi han havde prøvet at indhente noget søvn, da han stadig var alene i lejligheden. Roger blev en halvtimes tid, til han havde fået sendt sine mails, og lige fået læst lidt om de tres unge, som var døde på et svensk diskotek uden for Göteborg. Da jeg var kommet sent ned fra bjerget, var der stort set ikke tid til meget andet end at skifte til træningstøj, før vi skulle ned i centeret og træne fysisk. Pigerne lavede mad, mens jeg tog noget ion-stråling, for derefter lade Rolf “trykke” mig i ryggen. Det lykkedes ham at løsne op i noget, så jeg kunne slappe langt bedre af end før! Anders kom forbi sammen med Brødrene Alrøe, og vi kunne snart sætte os ved bordet (langt om længe). De to århusianske brødre, havde taget deres nye Hi8 videokamera med, og det fik vi en del fornøjelse ud af, da der var indbygget en masse sjove funktioner! Ved tolvtiden gik vi på Pub Marilyn, hvor vi spillede flipper og pool. Hold da kæft hvor er der meget kraft i den lille svenske Martina, når hun i raseri udbrud tilter flippermaskinen…! Vi blev til ved et-tiden, hvorefter de andre gik hjem, og Rolf og jeg fortsatte på Blue Girl. Da Blue Girl er samme ejer som Pub Marilyn, der ligger oven på, blev vi heldigvis hurtig ekspederet af Sandras søster Patricia! Vi blev et par timer, indtil Dj’en kun ville spille “skod-musik” og klokken var blevet næsten fire…!
Speak Your Mind