La Face Ouest / Face West – Aiguille de Péclet (3.561 m / 11,683 ft)

Face Ouest / Face West - Aguille de Péclet

Val Thorens and Face Ouest (Face West)

Billed as the finest descent on the massif by the Companie des Guides de Val Thorens, the Face Ouest (Face West) is not lacking arguments.

This immense slope, never extreme, leaving the summit of the Aiguille de Péclet, tempts all who gaze at it. A true monument, the Face Ouest fascinates throughout the season – from an ephemeral pink in January to the flaming orange of a spring sunset – it truly crowns the entire massif.

It is the route which requires the longest approach, but it is also the most popular.

For the descent, an embarrassing alternative; large freeskier curves, exploiting the width of the face, or short turns – infinitely even?

With the snow feather-light on top of a hard smooth base, the Face Ouest is always in condition, ensuring the descent of the week, year, century 😀

Itinerary

From the “intersection” head due north, passing to the right of the rocky spur bordering the cirque du Roc des Saint Peres. Pass the base of the rock-ridge leading to the Aiguille de Péclet; long, rising “flat” hill. At the back of the glacier, the ridge running from the Aiguille de Péclet to the Col de Gébroulaz curves – go towards the lower point in the middle of this snowy ridge.

At the foot of the steep snow-slope leading to the ridge – two choices;

  • Either climb this slope strait up, and follow the ridge to the left, leading to the summit (150 m easy mixed).
    Exposed route, overhanging the glacier de Gébroulaz to the right.
  • Or, if conditions permit, climb diagonally left, about 100 m before arriving at the foot of the ridge – a steep slope, but without rocks – leading directly to the summit. Much faster – between 1-2 hours in total!
Route to Aiguille de Péclet

Route to Aiguille de Péclet

Descent

Facing Val Thorens either;­

  • Descent towards the square breach to the right (easily visible from Val Thorens); 20 m of mixed ground (delicate).
    On foot or skis according to the conditions.
  • Or follow the ridge several meters to the left, where a short (20 m) couloir lets one reach the Face Ouest on skis.

The slope is even (35 degrees) for nearly 200 m then steepens (40-45 degrees).

Make a wide turn to the left of a rocky knob, where the slope is steepest (45 degrees) for about 100 meters, then head right a little and drop down, avoiding the terminal ice and crevasses to the left (steep and broken).

Bottom / Lower itineraries;

  • Gain the Christine piste, crossing toward the left, leading to Val Thorens – or the Moraine chairlift, if you’re go for another descent on the Péclet mountain 😀
  • Or keep right to cross the Tête Ronde piste descending between the piste and the Arête de Tête Ronde – this run leads almost down to Val Thorens with almost an extra 1000 m of vertical drop (easy)!

These lower itineraries are also recommended of finishing the Triangle and The Petite Face Nord.

Offpiste route of the year!

Face Ouest bowl from below

Off piste på sæsonens sidste skidag!

Sidste dag på ski i denne vintersæson…! ;-(…
Det var med lidt vemod, at vi spændte vores bindinger for sidste gang, men det hjalp at vide, at der kun er ca. 2 måneder til vi skal på ski igen! 😀

Jeg tog ud med Jacob fra Le Monde et stykke op ad formiddagen, og lige inden vi kørte ud på pisterne i den stegende sol, ringede Françoirs – chefen for den franske skiskole, ESF, og spurgte om vi ville med op og køre Le Grand Couloir på Pecletbjerget.
Det ville vi selvfølgelig gerne, og vi mødtes kort efter foran ESF med Helen (Norge), Marco (Australien/Kroatien), Mitch, Domenique, Françoirs (Frankrig) og en englænder.

Vi tog først Cascaden og Morainen op, og derefter op til Col i 3000 meters højde.
Fra Col pakkede vi skiene (og snowboardene) på rygsækkene, og begyndte at gå.
Vi skulle gå op over gletscheren fra 3.000 meter  til ca. 3.530 meter og vurderede turen til at tage ca. en time.

På vejen op holdt vi tre hvil. Helen havde sat skind på sine telemarkski for at kunne gå lige op over siden, men overraskende nok, var det hele tiden hende, der sakkede bagud…
De hurtigste var hele tiden snowboardene, som i deres boots, kunne gå i et rimeligt godt tempo.
Allerede efter første hvil var vi flere, som smed vores T-shirts, og gik resten af turen i bar overkrop! 😀
De sidste par hundrede meter var temmeligt stejle, og Domenique overvejede at vende om, og køre ned, der hvor vi havde gået op, men vi fik hende overtalt til at komme med os, og hun fortsatte op – senere til hendes store glæde! 😉

Vi kom op til toppen ved 16-tiden, og nød den flotte udsigt i den varme eftermiddagssol, som stadigt stod højt på himmelen!
Kun en let brise kølede vores bare arme ned heroppe i ca. 3.530 meters højde!
Cîme de Caron, der er De 3 Dales højeste punkt, man kan nå med en lift, lå ovre til venstre – mere end 300 meter lavere end den top vi sad på – og ovre til højre, lå Val Thorens – mere end 1 km lavere end, hvor vi sad!

Det eneste, der skyggede for vores fantastiske udsigt, var Pecletbjerget, som vi sad på, og som har sit højeste punkt ca. 30 meter højere, en lille kilometer længere henne ad bjergkarmen!
Derudover kunne vi se hele Mont Blanc, som ligger over 70 km væk, og bagsiden gletscherne Grand Motte- og Grand Casse gletscherne i Tignes ca. 25-30 km væk.
Tignes lå så tæt på, at det så ud som om det lå sammen med bjergene i den fjerne ende af Courchevel – den fjerne ende af vores eget skiområde!

I mens vi nød en god lang og superhyggelig pause, kunne vi se, hvordan bjerget under os, og pisterne rundt i området, stille og roligt blev tømt for mennesker og de få turister, der var tilbage.
Solen bagte stadigvæk direkte ind på os for fuld lampe – så vi nød meget at kunne sidde på en bjergtop i 3.550 meters højde, og nyde den svage forårsbrise – i t-shirt 😀

Efterhånden begyndte folk at blive rastløse, og det var derfor tid til at sige farvel til den fantastiske følelse af at stå øverst på en bjergtop, og komme videre!
Vi startede med at køre ca. 50 meter ned mellem nogle klipper til et plateau. Sneen var hård, men med et 10 cm blødt lag pudder oven på!

Da alle var kommet ned på plateauet, hoppede først Mitch, så Françoirs og derefter jeg selv ud over kanten, og ned i Grand Couloir! 😀
Én efter én, kom de andre ned i couloiren, og alle udstødte glædes skrig efter de første par sving.

Så snart vi drejede ned i couloiren, som vender mod syd, blev sneen tung og grødet, men selv om det er sværere at stå i 30 cm grød end ½ meter powder, var der alligevel gode sneforhold, da der ikke var et eneste spor før vores!

Omkring halvvejs nede igennem den næsten 1 kilometer lange og omkring 50 meter brede couloir skrånede Marco i et langt skær fra venstre side helt over til højre side, hvorfor han udløste et ca. 30 meter bred tøsneslavine. Mitch og jeg, som var de eneste foran Marco, kørte straks ud til hver vores side, men da sneen skred forbi os, gik det så langsom, at det mest af alt lignede en flod af sne i sneen.
Vi kørte naturligvis straks ind i sneskredet, og morede os med at “ride bølgerne” i den bagende sol ned gennem couloiren!

Da vi kom ned for enden af selve couloiren, bredte bjergsiden sig flere hundrede meter ud på begge sider, og jeg tog de sidste 5-600 meter i store cruisende sving – med en god del mælkesyrer i lårende efter den tunge sne!
Françoirs tog – som den sejeste – de sidste 5-600 meter i en 11’er (lige ned ad bjerget uden sving)! 😀

Da alle var kommet ned, og udstødt de første 10-20 glædesskrig, kørte vi ned ad Moraine-pisten tilbage til Val Thorens.
Vi var helt alene ikke kun på pisten, men på hele bjerget, og det var den sidste skitur på den sidste skidag…!

Dette var helt klart den mest ultimative måde at afslutte sæsonen på, og vi var alle enige om at gentage succesen, den sidste dag i næste sæson!!! 😀 😀

Gik helt op til toppen af Grand Motte: Kanon udsigt!

Tog Funiculairen klokken elleve, og kunne for en gangs skyld tage télépheriquen videre op til toppen med det samme. Som, hver dag her på det sidste, var solen skarp og himlen dybblå. Temperaturen lå på omkring -8° C, hvilket var ca. dobbelt så varmt som normalt! Da jeg kom helt op til toppen med télépheriquen, så jeg et hold gå med skiene på nakken videre op ad karmen til toppen af bjerget. Téléphériquen tager én op i en højde af ca. 3550 meter på Grand Motte gletscheren, og herfra kan man kun komme højere op, hvis man går. Turen helt til toppen fra téléphériquen tog 33 minutter, og jeg måtte skuffende konstatere, at det var den samme tid jeg havde brugt på at går de ca. 100 højdemeter sidste år! Forskellen fra sidste år til i år, var at jeg dengang var kommet til Tignes dagen før, jeg gik til toppen, og at jeg var storryger, hvor i år er jeg hverken ryger, og har været her og trænet i 6 uger…! Anyways, det var (og er altid) besværet værd, da jeg endelig kom til toppen. Holdet, som havde inspireret mig til turen, havde lige nydt udsigten i 10 minutters til, da jeg kom derop, og var derfor heldigvis klar til at køre.J Jeg havde derfor toppen, som er en 40-50 meter langstrakt karm, helt for mig selv!!!J J Da jeg stod på toppen, var klokken lidt over tolv, og solen, som derfor stod i stik syd, skinnede kraftigt nok til at det ikke en gang var koldt. Der blæste for en gangs skyld ikke en vind, og der var absolut ikke en lyd at spore i nogen retninger!!!J Det eneste bjerg i den enorme naturpark Parc de la Vanoise, som er højere end Grand Motte, er Grande Casse, som ligger et par kilometer væk, og er to hundrede meter højere. Der var derfor ikke andre bjergtoppe, som skyggede for udsigten, og man kunne derfor se 60-70 km, i næsten alle retninger! Jeg tog nogle billeder og optog lidt videofilm, inden jeg kørte ned til pisten, som starter hvor téléphériquen kommer op. Da det, undtagen i dag, altid blæser kraftigt på toppen af Grand Motte, var sneen ned fra toppen, hård og tæt vindpakket!
Jeg kørte direkte ned fra toppen til pukkelsporet, og mødte hollandske Mark, som jeg løb lidt pukler med. Efter nogle ture, mødte vi Rolf, som lige var kommet op fra Double Plan, hvor han alene havde ligget og trænet, da hverken Anja eller Kim, var dukket op! Efter yderligere nogle ture i puklerne, knækkede min stav, og jeg begyndte at filme de to andre, mens de løb i puklerne, og jeg løb ved siden af med kameraet. Bagefter optog Rolf og jeg noget forskelligt skiløb, hvor kameramanden hele tiden kørte foran, på siden eller bagved skiløberen! Vi løb nogle ture på både 3500 og La Leisse, inden vi tog Génépy-pisten ned i fuld fart, og filmede hele turen ned til Tignes!J
Da vi kom hjem, ringede Jazze, og spurgte om vi gad at hente hans kommende kok i Geneve. Da Henrik, som denne svenske kok hed, havde ventet sammen med to af hans veninder, Lena og Anna, også fra Sverige, siden klokken elleve om formiddagen på grund af togstrejke i Frankrig, kørte vi med det samme! Turen gik fint, og vi var tilbage i Tignes ved halv ellevetiden. Vi gik på “Potten” da vi kom frem, så Jazze og Henrik kunne mødes. Der mødte vi Anders, Jakob og Rasmus, som var forbi for at sige farvel, da de skulle rejse næste dag. Kim var der også, men han sagde som sædvanligt hverken hej, eller farvel da han gik! Jeg tror, denne parodi af en træner, Kim, er skyld i at vores landshold i pukkelpiste, går i opløsning – måske allerede i løbet af denne vinter…!!! Jeg synes, at det må være surt, for de hårdtarbejdende medlemmer af holdet, at denne ene mand, både har kunne hjælpe dem frem, men nu tilsyneladende spiller Prins John fra Robin Hood, hvilket dræner medlemmerne af holdet (på nær Anja) for motivation!
På Potten fandt vi ud af at Lena og Anna skulle sove i vores lejlighed, da de hverken havde fundet bolig eller job for vinteren! Vi gik hjem med deres baggage, og kort efter kom Jakob og Rasmus forbi med Risengrød de lige havde været hjemme og lave! Vi spiste deres “afskedsmiddag” mens vi så det video, Rolf og jeg havde optaget om dagen.
Efter at vi havde set video, fortalte Anders mig, at han havde talt med Anja om Kims mærkelige opførsel over for mig, og hun var tilsyneladende enig med Kim: jeg kunne jo bare have lavet hans hjemmeside (gratis), hvis jeg ville have træning! Hun mente, åbenbart også, at jeg selv skulle have fundet ud af dette, og kommet til Kim og tilbudt min hjælp…!